Det sørme.. Det sandt ..Decembeeer.....

.... Og her er ikke engang en nisse at finde i rodet! 

 

SÅ er det 1. december og ... det kan man så ikke se nogen som helst steder her i vores lejlighed. Nææ, ikke engang et bette lys er fundet frem, ej heller en lille bitte kravlenisse... Hvad sker der!!! Jeg har jo snakket så længe om det... hvornår må man begynde... Aarrhh, nu venter jeg, man skal jo heller ikke blive træt af det.. FEDT! Nu sidder jeg så her UDEN en skid! Hvad sker der for det.. Det er nu man har 24 dage til at skabe traditioner, og finde frem det gamle julepynt og tænde lys, og adventskrans..ikke her hjemme..(endnu)

Hvorfor så ik.... Jo, det er såmænd fordi, hvis jeg hentede julekassen..nerne,  så skulle der jo også gerne være plads til det. Hvis vi pyntede nu, ville det blive en seriøs stresset ting, når vi så skulle lede efter den engel, eller nissemand vi gerne ville vise vores søn... hvor fanden var det nu lige den stod.. nåå ja, under stakken med stofbleer var der en, og liiii der imellem frugtskålen og brystpumpen, der står stakken med bøger fra børnebogklubben som vi aldrig får afmeldt,  der BAGVED,  dér er den lille søde nisse der sidder på bukken af strå... Neeii ja hvor hyggeligt!!

Jeg synes det er så hyggeligt og smukt når jeg ser billeder på facebook af mine veninders stuer, der har pyntet med små julenips omkring stearinlysene, og lyskæderne der er "tilfældigt" lagt i en lille kurv, hvor der i hanken hænger en smuk engel i en snor af bast..og den hyggelige juledekoration med sølvkugler der omkredser det store smukke hvide kalenderlys... Den patriotiske ranke med dannebrog i uld der hænger over de smukke møbler og og og... en kurv med 24 kalenderpakker, pakket ind i det samme papir i en smuk kurv med gran. WOW
Problemet er, at lige meget hvor hyggeligt og smukt og misundelig jeg bliver, så kan jeg ikke finde ud af det. Jeg er bare ikke klar til at smide mine juleting ud fordi de er julede...altså I ved.. med nisser...de der røde med huerne....og min mærkelige julegriseflaske (den med det lyserøde garn, viklet om en flaske, der så er lagt ned, og har fået sat ben på, og små perleøjne, og øre af lyserødt filt)  -  mit glas med syltede nissenumser, mine egne kreationer, blandt andet den nisse jeg fik da jeg gik i børnehave...den dag jeg måtte få en gave med hjem.. den 18. december. Den nisse med nr 18-har jeg stadig OG JEG ELSKER DET.

ALTSÅ problemet er, at al min julepynt passer altså ikke sammen, så herhjemme vil min stakkels søn måske gå i julechok og ha brug for mange flere powernaps bare for at bearbejde de indtryk han har fra legetæppet ind til puslebordet...hhmm hvilket måske ville være fint nok egentlig..
Vil da også lige påpege, at UDOVER de mange forskellige farver mit julepynt har, ja så er der jo allerede nu et hav af orange, gule, røde og grønne farver i hele stuen i form af legetæpper både til at lege på ryggen og det andet til at lege på maven, legetøj, bøger, Kaj&Andrea og utallige Lamaze-legestykker som altså ikke er designet til et Feng Shui-hjem.

Jeg sidder altså med en dårlig samvittighed over, at jeg endnu ikke har forvandlet vores hjem til et Søstrene Grene helvede med utallige farver, nisser, dansende julemand der taber bukserne og ikke mindst mine syltede nissenumser på glas...  måske er det i år jeg skal prøve den ensfarvet smukke rolige jul.  ELLER.....måske skal jeg bare indse at jeg elsker mine nisser og ikke mindst de minder hver ting der kommer frem af kassen, genkalder.... ja fandme ja...

Nu børste mine tænder mens jeg kigger rundt i stuen ...i morgen bliver den pyntet helt så Gertrud Sand bliver misundelig :)

Åhh for den da... skal huske misteltenen... TÆNK alle de mysser jeg får.. Ihhh det bliver hyggeligt...
.... "A Står under a mistelten"....   :D

Merry Christmaaaas  :)

Så gik der tid med det...

... Vi fik noget at bruge tiden til  ... I den grad...

Har jeg mon nogle " Followers" som det hedder.. ja, det ved jeg ikke, men jeg vil i hvert fald undskylde, hvis der skulle være nogen der har fulgt min blog. Den sløve padde her, har ikke skrevet i en måned snart.. hvorfor...???

- Overproducering af mælk
- Tigerspring
- En dejlig dreng med rød numse.. AV AV
- En dreng hvis afføringskvote steg med 300% grundet det såkaldte " Tigerspring"
- Mit overskud ikke eksisterende grundet de 400 bleskift, med grøn surprise om dagen, grundet "tigerspringet"
- En mor og far, der ikke har kærestet meget grundet begges inddragen i den mange surprisebleskift, og efterfølgende trang til bad, intetanende realityserier eller computerspil
- Barnedåbsforberedelser
- Madlavning og heraf koordinering til barnedåben
- Skrive vores guldklump op til en integreret vuggestue og børnehave( dette tog laaang tid)
 - Udfylde barselsskema.. Ja, det skulle afleveres indenfor de første 8 uger.. meeeen det er jo heller ikke så meget over deadline.. det SKAl jeg imorgen! 
 - Finde sted, til barndåben
- Finde ud af hvordan folk skal sidde til barnedåben
- På besøg i præsteboligen
- Pynte op, og selvfølgelig lave alle bordkort i HAMA perler.. 
- Mødregruppemøder ( selvom det er hyggeligt)
- De ekstra kilo skal jo også ha lidt opmærksomhed i Fitnesscenteret
- Dåbsdagen, Feeeeeed dag mega dejlig afslappende, med alle de mennesker vi holder af omkring os
- Restituering ovenpå dåbsfesten
- En familiedag hvor der gåes tur med kærlighedsvognen og puster ud ovenpå den store dag
- Hyggetid med hunden, hvis nussen var bragt i minus efter alt det barnedåbshalløj

-Ja.....   NU er det så tid til alle de andre overspringshandlinger, der får mor her til at slappe helt af, og kan kigge på opvask og nullermænd og kvinder i hjørnerne og tænke.. det må vente ...jeg blogger..

Og lige det med Tigerspringet.. det er nu nok ikke alle, der lige ved hvad jeg mener med det...måske gør alle der er mødre, men det er term som bruges, når børn laver mælkeproduktionen om, til det de har brug får, når de er 3 mdr. Dette satte så min mælkeproduktion i vejret, som så gjorde hans afførring gik fra hver 6.dag til minimum 6 gange om dagen.. Hallelujah, hvor blev vi seje til at tolerere lort op til albuerne og fedte med vådservietter imellem vores søns bittesmå buttede tæer, efter han med hvin og glade hyl, satte klør tæer liiige ned i den åbne ble... Jooo det var en hård tid..
Nu har han reguleret mælken, så det hele er mere normalt igen....hvilken fantastisk ammeteknik.. VILDT hvordan det hele hænger sammen, og går naturens gang.

Men det var lige for at få  hul på bylden, nu vil jeg igen forsøge at skrive et par gange om ugen.. followers eller ej :D

Ps:
Må lige gi et super tip jeg fandt i forbindelse med menuen til dåben:
Omeletmuffins:

Til ca 16 muffins forme
10 æg
2 snackpeber
en pakke bacon i tern.
mælk salt og peber

Æg og mælk piskes sammen med salt og peber
Snackpeberne skæres i tern
Baconen steges.

Æggemassen hældes i muffinsformene ca halvdelen af formen dækkes ( kan klart anbefale IKEA´s)  Herefter drysses nogle stykker peber i hver og bacon.
Ind i en forvarmet ovn på 200 g i 20-25min.

MUMS
Jeg frøs dem ned efter de var nedkølet, og tog dem op aftenen før de skulle bruges, og varmede dem ved svag varme på selve dagen... Det var lige et bette husmodertip

Fornuftigheds-genet der blev væk i veerne

Jeg googlede "mum" og fik dette billede, der reklamerede for Super Mum... Hvorfor er det det billede man har sat på som Super Mum.. hvorfor er det ikke et billede af en mor der ligger med fødderne oppe på sofaen med sit barn på maven, og tøjvask der bugner og ovnen urengjort??!?

Det er altså ikke nemt at nå det hele...

Jeg har så mange begyndte blogindlæg, som aldrig når at blive færdige. Jeg vil så gerne, men er pt inde i en tids-forsøgs-prioritering, hvor jeg gerne vil ALT, når jeg har hænderne fri og Blobber sover. En masse ting jeg gerne vil, men ikke mindst en masse ting jeg SKAL. Med SKAL mener jeg bestemt ikke at lejligheden skal shine, rengøring, oprydning mm... nej, det er ting der virkelig SKAL gøres! Ofte tror jeg, den ene part i et forhold, er den der har styr på de fornuftige ting, og kan hjælpe den anden med også at få det, det er der bare ikke i vores. Mange gange tror jeg det er kvinderne i et forhold. Det har aldrig været mig, og er det heller ikke nu. Jeg vil enormt gerne være det, men jeg har det bare ikke i mig. Jeg havde dog en forestilling med at den del af mig ville komme når jeg blev mor...
Jeg er bare ved at gå i panik, for det gen kom ikke til mig under min fødsel.. jeg tror der er noget der mangler at blive udløst.. fornuftighedsgenet, genet der husker at gøre de vigtige SKAL ting fordi hvis ikke så kan det konsekvenser.

En mor der husker at betale en regning fra sin søns bogklub, for Månedens bog som der ikke var blevet afmeldt i tide, så ikke han bliver smidt ud og ikke kan være medlem længere( fik det dog fikset med en opringning med ammehjerne-undskyldning).. en mor der har helt styr på det med dåben og ikke laver stavefejl i de pissedyre invitationer, lavet online på ammehjerne. Moren som husker at kontakte præsten for at få styr på de praktiske ting ift dåben.. en der ved, hvad man skal snakke med den præst om, og ikke går i panik over om hun nu bliver udspurgt om af bibelhistorier, for dem kan hun ikke.... Der var den med Adam og Eva, og noget med en fisk der spiste en bror eller hvad ?? - noget med en der går på vandet, en anden der deler vandet og.... de 11...12 diciple hvoraf Judas forråder Jesus..      Jeg vil gerne ha min søn døbt og jeg er medlem af folkekirken af flere årsager (såsom traditioner og tryghed) men jeg kan altså ikke min bibel... Det er nok med stort B.. Bibel!   Hvilke sange vil man gerne ha der skal synges til denne dåb?? What do I know. Da jeg så går til min kære mormor for at høre, hvilke sange der synges til en dåb..  (så kan jeg i det mindste fyre salmer af ved samtalen) - ja, så siger hun bare at det har præsten styr på... De havde selvfølgelig ikke det valg den gang, håber heller ikke han giver mig det, men har bare hørt flere der er blevet spurgt... Jeg kender julesangene i salmebogen, mon November for tidlig til "Det kimer nu??"

Hhmmm.. genet jeg så mangler, havde vel også styr på en dåbskjole, madplan, bordplan mm...
Jeg er bare en roderøv, og jeg får ikke altid pakket mine tasker ud når jeg kommer hjem, eller sat dagcremen på plads efter brug, selvom det ville ta 10 sek. Jeg får ikke altid redt sengen, tørt fodlister af, sorteret mit tøj i sommer/vinter ( har ikke engang fået pakket ventetøjet ned) -få sat mine vigtige papirer i systemmapper, men labels og oversigt.. jeg kunne blive ved. Men jeg havde sku troet at det var en bonus der fulgte med mor-rollen.. Det gen fik jeg bare ik...

Jeg har da heldigvis fundet ud af, at jeg ellers har styr på ting når det kommer til min dejlig bette prut. Jeg er god til at huske alle hans ting, når vi skal ud af huset og pakker gerne for meget stimulerende legetøj, body´er, bleer mm end nødvendigt. Eksempelvis har vi lige taget turen til Sjælland, for at ses med min bror og hans familie. Den første lange tur og overnatning ude.. Jeg husker ALT til ham, og får en opringning en times kørsel hjemmefra, at jeg havde glemt min egen taske.. FEDT.
Ikke nok med jeg så havde glemt min taske og måtte klare overnatningen med det jeg havde, ja, så det jeg havde på var en Onepiece, som jeg eeelsker, men normalt ikke færdes ude i mm. jeg er ude med hunden, eller bare har hyggedag. Nu var det så den med mig på tur. Min svigerinde er noget mindre end mig, så kunne ikke låne noget, men havde jeg nu bare haft et par jeans og en trøje så kunne jeg jå bare ha lånt en overdel, men neej jeg var da kommet afsted i mit teenageoutfit nr. ONE.. min onepiece. Heller ikke særlig mor-agtigt.

Jeg må bare indfinde mig med, at det gen ikke kom til mig som gave efter en 23 timers fødsel, men at jeg selv må finde det frem, og leve med at jeg nok bare af natur, ikke er den klassiske fornuftige type... Det går sku os nok det hele alligevel, det vigtigste er at min skønne søn og dejlige kæreste får en masse nysser, kram og kærlighed.. det ved jeg jeg kan- så ski hul i fodlister, rengjorte ovne og opredt seng:D
Nedenstående et billede der kan symbolisere min, til tider ammehjerne ...

Mødregruppe

En gruppe nybagtemødre, man ikke kender- er det DEM man skal vende sine personlige bekymringer med??

- Det gav for mig ingen mening, men mærkeligt nok sker der noget når man møder andre på samme sted, med samme bekymringer.. Det er helt naturligt det er dem:)

Da jeg var gravid, gruede jeg en lille smule for det med mødregruppe. Jeg kunne ikke forestille mig selv i et forum hvor alt kun handlede om børn... Mit liv skulle jo netop ikke kun handle om børn, men også gerne være med indhold af min brede vifte af andre aktiviteter og hobbyer som jeg elsker.  Jeg havde svært ved tanken om at skulle være sammen med andre kvinder, jeg ikke kendte...
Jeg havde hørt om mange arketyper, få beskrevet her:

- Hende der ved ALT fordi hun abonnerer på Vi med Børn, Vores Børn, Os med Børn, Børnebladet, De kendtes børn, samt www-siderne Minmave, Altombørn, baby.dk ,Libero, Pampers hids dig op og kom her ned.. (hvad er det egentlig lige for et udtryk) Hun har de sidste 5 års udgaver af Politikkens babybog, for der er fatale ændringer fra år til år. Denne viden har hun mere end travlt med  at videregive, så resten af mødregruppen sidder og kigger på deres børn og føler sig helt grøn og på rulleskøjter.

- Hende der den unge unge mor med dobbeltnavn, der mest af alt skylder skylden for alt, på alle andre omkring sig, selv selve graviditeten som jo var kommunens skyld, fordi de sendte så mange breve så hun glemte sin p-piller( ja den er jo helt autentisk, fra DUM, kanal5)

- Hende der den ypperperfekte der udover at vide alt bare er super sød, skøn mor, perfekt lille unge, mega overskud, skinnende hjem, sylter egne rødbeder og asier, har fået sin krop tilbage få uger efter fødslen trods det hun æder 5 yankeebar på vej hjem fra FAKTA. Bare hende som man bare ikke kan fatte er rigtig..

- Hende der brokker sig over ALT, og som gør alt for at skabe splitting i gruppen. Brokker sig over folk der ikke er der, men når de sidder der, fedter hun værre end Oma-magarine ( lad det boble boble boble.. ) 
Jeg kunne blive ved..... ( eksemplerne er sat på spidsen, men udspringer fra autentiske historier)

....................... og så var det dem man skulle vende frustrationer om ammeindlæg, hæmorider og brystspændinger?!?
Konceptet Mødregruppe, er nu engang super fedt,  for så kan ens veninder, uden børn blive fri for det..

Mit første møde fik jeg aldrig skrevet så meget om,da det faldt sammen med dagen hvor prinsen var syg. Vi mødtes i sidste uge sammen med sundhedsplejersken, og jeg var meget spændt. Ved egentlig ikke hvor alle mine fordomme kom fra, for havde jo aldrig prøvet det før... tror måske bare jeg var nervøs for om man skulle sidde og diskuterer hvordan man bedst selv kværner det økologiske biodynamiske mel, som man selvfølgelig kun kan benytte til grovbollerne, man helst skulle se så tilpas kedelig ud man kunne, så man ikke udstrålte en der kunne finde på at benytte make-up eller ligende, samtidig med man ammer... Jeg var nok nervøs for, at mit billede af "det at være mor", skulle sættes på en prøve, for jeg er tilhænger af den "sunde fornuft" og håber aldrig, at bliver smittet af alle de restriktioner og urimelige forventninger fra samfundet til den gode mor.

Allerede efter første møde, havde jeg fået manet mine fordomme til jorden. Det var fra starten en meget ærlig gruppe, der spurgte løs til sundhedsplejersken, og fik vendt hvordan man havde det når ens barn bare skriger, og samtidig fik oplevet at man var i et forum, hvor babygråd ikke forstyrrede, fik samtalens lydnivEAU OP, eller helt stoppede samtalen      (-scchh)                 -indtil babyen var stoppet, men istedet blev der snakket med den samme ro, for alle vidste godt hvordan det var.

Idag var så første gang vi var samlet. Det var hyggeligt, og en dejlig afslappet stemning. Vi kom hurtigt ind på alle de forventninger der er, og alle de restriktioner...hvor var det dejligt. Jeg fik endda pippet om det med hårfarning, som jeg VIRKELIG trænger til. Det blev mødt med forståelse og flere ligende emner kom op. Det var dejligt.
Sundhedsplejersken nævnte nogle ting for os ved det første møde, blandt andet omkring konkurrence...hun fortalte, hun ofte havde snakket med mødre, der oplevede stor konkurrence i deres mødregruppe; hvem kunne gå først, hvem sov igennem først.. osv Personligt håber jeg ikke det afskrækker min mødregruppe fra at fortælle når de når bestemte "mål" med deres skønne unger, for hvis jeg ikke selv er nået der endnu, ja, så kan det jo være man kunne få nogle råd og fif til hvordan man kommer der til. 
Derudover blev der aftalt, at den der lagde hus til, ikke skulle stå for forplejning. Jeg synes det var helt fair, men også lidt ærgeligt, kan da sagtens forstå hvorfor, men ville ønske og håber med tiden at man i gruppen bliver så trygge ved hinanden, at man godt kan accepterer menuen er ostehapser og mariekiks den ene gang og cupcakes med lækre toppings den anden. Her hjemme kunne begge scenarier nemlig sagtens være aktuelt...

De virker som super skønne tøser og tilpas forskellige så ikke det bliver kedeligt:D Jeg trækker mine fordomme tilbage og jeg bliver helt sikkert glad for min mødregruppe. Ser frem til at lære dem bedre at kende, og følge deres skønne ungers udvikling:)

Den første sygedag...

Min lille prins er syg...

 

Puha, det må jeg sige. Det er jeg bestemt IKKE rustet til. I går skulle faderen på job for første gang efter en dejlig lang barsel sammen med os. Jeg var egentlig ikke nervøs, havde en dejlig dag. Jeg mødte min mødregruppe for første gang, hvilket var helt okay, selvom jeg havde været spændt på det. Om aftenen var min lille prins meget træt, og han blev mere og mere sløv.. Han blev også meget klam, og der må jeg sige google ikke var min ven- det kan man ikke google.. Så får man istedet feeds som " klamme billeder på cigaretpakker" " hans baby var klam" osv.   ikke noget der hjælper en mor der febrilsk prøver, at finde frem til hvorfor hendes søn ikke er som han plejer.
Han blev mere bleg og blev rød under øjnene... havde flere gange ringet til faren på job, som gjorde alt hvad han kunne via telefonen" Tænk på han bare gerne vil være ved sin mor, du er så sej skat " Det hjalp! Der er ikke andet for end at bevare roen og give ham det han vil ha.  Jo længere vi kom ud på natten, des mere usikker blev jeg bare, synes sku det var lidt uhyggeligt at være alene med min nyskabte pus, uden at vide noget som helst om noget.. vagtlægen..! Heldigvis fik jeg fat i en utrolig rar mand, som sagtens kunne forstå min bekymring. Det var dejligt, for har desværre haft nogle tilfælde med de vagtlæger, hvor jeg har følt mig som en hypokonder, ja dette selvom jeg faktisk havde en salmonellaforgiftning! Men han var sød, og meget beroligende, og vi aftalte jeg kunne ringe igen hvis feberen steg.
Det gjorde den heldigvis ikke, men der var nu 6 timer til farmand ville træde ind af døren, og det var da pænt uoverskueligt. Min veninde havde tidligere på aften sagt, at jeg endelig bare skulle ringe hvis det var, så kom hun, hun bor ret tæt på.. Men det gør man jo bare ikke..Efter flere overtalelses-strategier, så blev enig med mig selv om, at det jeg altså.
Kl 3.00 ringede jeg og som den fantastiske veninde hun er, skulle der ikke nogen forklaring til, hun var på vej. Ligeså snart hun nærmest var trådt ind af døren, slappede min lille Blobber meget mere af. Han har da helt sikkert kunne mærke, at hans mor var et stort nervvrag. Han lå skiftevis ved os og der blev sludret om fyre, dates, mode, træning, og grint en masse.. Den uhyggelige nat, var nu blevet til en enorm hyggelig nat, til trods for prinsen stadig var sløj. Timer senere og 3 kæmpe bomber i bleen, fik vi faktisk smil på puslebordet.. Det var fantastisk.
Hun blev til kl 7!!! Det var så sødt, nu var der kun få timer til min dejlige kæreste kom hjem til os. I mellemtiden havde jeg skrevet sammen med min søster. Hun kunne sagtens forstå jeg havde været bange, og næste gang skulle jeg endelig bare ringe til moster, så kom hun!! Hvor er det sku da fantastisk. Jeg er ikke pylleret, folk forstår rent faktisk at man bliver bange.. Min søster bor altså 20kilometer væk, og har selv tre dejlige unger- det gjorde lillesøster glad.

Nu sidder han slynget her foran mig, og er helt rolig( igen en fantastisk ting den slynge...) Han er ikke helt frisk, men moren er meget mere rolig. Nu skal der bare hygges, puttes , nysses og slynges til den store guldmedalje, indtil han bliver helt frisk igen.

Jeg er nu en slynge-mor, og stolt af det!

Og det er super fedt!

I søndags sprang jeg ud som slyngemor-- uhh hippie hippie.. ja så kald det det  :) :)
Som før skrevet skulle jeg på slyngeworkshop i Århus, og hvilken hyggelig søndag det blev. Vi var 6 tøser der skulle lære teknikkerne af slynge-mesteren Nadia. Hun startede ud med at "love" at hvis vi gjorde hvad hun fortalte og fulgte teknikkerne, ja så ville vi kunne slynge, på de forskellige måder, når vi gik derfra. Derefter tog hun lige en af de meget livagtige 3 kilos dukker og slyngede den om på ryggen!! Det så simpelthen så sejt ud, og jeg var sikker på jeg aldrig ville kunne komme til at gøre kunsten efter. Jeg er en af dem der kan vikle mig selv til kluddermutter i et lagen eller dynebetræk... ville jeg kunne slynge min søn om på ryggen, uden at kyle ham afsted ud af klædet, på vej over skulderen!?!

Nadia aka slyngemesteren, var sindsyg god til at lære fra sig... Og ja efter et par timer stod vi faktisk alle og havde udskiftet dukken med vores egne pragteksemplarer på ryggen:)  Det var super fedt.. Dette udtryk kom fra min søn til at starte med...

Trods dette udtryk sov han som en sten 2 min efter. Det var helt genialt.
Udover denne workshop, har vi også fået video af teknikkerne hvilket er skønt, for sidst på workshoppen kunne jeg ikke kende forskel på højre og venstre.Fandt dog ud af dagen efter, at teknikkerne rent faktisk havde sat sig fast, og trygheden i at vikle min søn på ryggen var der stadig.. FEDT.

Jeg har dog allerede mødt nogle af de fordomme der er omkring slynger. Der var en der spurgte mig om han sov godt om natten, hvortil jeg svarede at det stadig var max tre timer i streg, hvilket i min forstand er meget normalt, men så kom kommentaren " Det er da klart du ikke sover om natten når du hænger på din mor hele tiden!"  ( sagt til min søn selvfølgelig... det er nemmere end at konfrontere moren) Tænk at den kom så kort efter jeg rent faktisk var sprunget ud som slyngemor. Jeg synes det er lidt sjovt, at nogle tror man fratager sig selv nattesøvn ved at vikle sit barn.. det er der jo ingen logik i. Forstår heller ikke de skæve smil der følger med nogelgange når jeg fortæller om enten slynge kursus eller det fødselsforberedelseskursus jeg selv betalte mig fra
"SmertefriFødsel" ( kommer jeg meget mere ind på senere)  Faktisk havde 4 ud af de 6 der var på denne slyngeworkshop også været på SmertefriFødsel-kurset! Det er interessant synes jeg... 
Jeg tager de her kurser for min helt egen skyld og fordi jeg kan se de er meget brugbare for mig. Jeg kan virkelig anbefale det, og kan kun smile når jeg får de kommentarer, for jeg har ikke lyst til at overlade ting til tilfældigheder, jeg selv kan tage kontrol over, og kan jeg finde metoder til mit barn får en dejlig tryg start på livet, der også vil hjælpe ham motorisk og socialt, ja så er det det rigtige for mig... 
Nadia kom med en sjov historie om en organisation, tror jeg det var, der ville forsøge at præsenterer barnevogne i Afrika, hvor kvinderne der havde undret sig: " Så I tager jeres barn, putter det i en kasse, og skubber det VÆK fra jer!?! "  Det er jo ikke fordi jeg er blevet helt slyngefanatisk, for min trold elsker rent fanatisk også hans barnevogn, men jeg ville lige give tanken videre, for den satte sig alligevel fast, da den blev fremlagt..
Tjek lige Nadias side på Facebook. Den hedder Slyngeskolen. Blandt andet kan du tilmelde dig nyhedsbreve og så en masse info om slynger. Siden er ofte opdateret med billeder og gode fif:)

Jeg synes om.....

Du behøver ikke engang spise spelt til...

Jeg har nu prøvet mit første webinar...et online foredrag om slynger, ved Nadia fra www.slyngeskolen.dk.

Jeg fandt slyngeskolen på Facebook, da en af mine venner, havde postet et link, med info om dette webinar, med rosende ord omkring det. Jeg tilmeldte mig, og modtog et link,jeg skulle benytte den 11/9 kl 20.00... spændende;)
Jeg "kom ind i" et forum hvor jeg kunne se et billede,af Nadia ved en.mikrofon, og en chat funktion ved siden af, hvor folk skrev " Hej allesammen" og " Godaften" - super hyggeligt. Jeg satte mig klar med headphones og begyndte at amme.. Fik lige kort en uhyggelig tanke om nu alle de kvinder der deltog, samt foredragsholder kunne se mig fumle med de skide ammeindlæg og sidde med min sæns bedste ven fremme.. men mon ikke en eller flere så havde reageret:D
Nadia gik igang.
Hun fortalte hendes gribende historie, om hvordan hendes egen søn fik en uhyggelig start på livet, og hvordan slynger havde været med til at give ham tryghed og nærvær i hans start opvækst. Jeg var helt opslugt og sendte mange tanker til denne fantastiske kvinde, der stod frem med denne historie. Hun fortalte om hvordan slynger eller dimser som hun også benævner dem som, kunne hjælpe med at fremme de sociale og motoriske færdigheder ved barnet. Hun startede ud med at mane fordommene om slynger til jorden. Det er ikke længere kun for speltspisende hippier, og man behøver jo ikke vælge en regnbuefarvet slynge:D  Jeg elsker de regnbuefarvede slynger, synes de er fantastiske og har selv en, men jeg forstår godt hendes sammenligning. Det burde være en meget mere naturlig ting man så i gadebilledet, fordi der er så mange fordele ved det.mindre barnevogne- flere slynger. Tænk så mange ankler der ville være fri for nap, af de skide barnevognshjul i gågaden..

I løbet af dette webinar kunne vi der deltog stille spørgsmål til Nadia. Det var virkelig en god oplevelse, og jeg blev såå meget klogere. Jeg har selv en vikle og en ringslynge, og er begyndt at efterforske i en til min kæreste.Han magter dig ikke de 4,5 m stof der skal vikles rundt, men istedet skal han ha en Mei Tai eller ligende. Jeg vil glæde mig til at se ham slynge vores barn, synes det ser fantastisk ud.
For det ikke skal være løgn blev min kæreste og jeg enige om, at jeg skulle på Nadias Workshop i Århus på søndag " ADVANCED: Mor med frie hænder, nærvær og overskud, hofte og ryg ".  WOW det glæder jeg mig til, og håber min søn ikke bliver alt for træt af mig, når jeg skal vikle ham rundt og rundt, på hofter og ryg.

Kan anbefale jer alle at klikke ind på www. slyngeskolen.dk og selvfølgelig finde hende på Facebook, hvor der er fede billeder og endda videoklip.

Glæder mig til at fortælle jer om min oplevelser med workshoppen, tænk at blogge mens han sidder på ryggen af mig, det bliver fedt. Nu skriver jeg med den ene hånd, mens den anden hjælper ham med at presse de mange prutter ud der står i spænd i hans bette mavse, via massage....

Jeg synes om....

Denne bog har jeg lånt på biblioteket siden jeg var 4 måneder henne, og har først lige afleveret den nu efter utallige fornyelser- nu har jeg købt mit eget eksemplar.
Denne bog synes jeg er sindsyg god, fordi den skildrer det at blive mor fra en ny vinkel. Selve designet er super feminint og tiltalende. Det første billede man møder er en tegning af en sut og en lipgloss I LOVE IT- netop det jeg også søger, og derfor også navnet til denne blog, nemlig at kombinere morrollen med kæreste/veninde rollen. Bogen beskriver vejem fra at møde mr right til man sidder med en baby, og hvordan man så tackler det. Hun skriver rigtig godt og humoristisk- her er et eksempel fra hendes intro:

(...) Er han kæreste potentiale? Så går man for alvor i gang. Er han for høj, for lav, for meget hår eller for lidt - og forhåbentlig uanset hvad, er der intet på ryggen! Go´ stil, ingen stil, mærkelige sko, kiksede venner, hvilket job, er han en "player"?  (...) Til sin egen lettelse bliver man heldigvis ældre og ens tanker bliver en smule mere " normale" -  og man finder ENDELIG " the one".  Man hører kvinder sige: " Da jeg så ham, vidste jeg bare, at det var HAM!" Måske er det snarere, at man ikke længere gider gå op i petitesser, man er mindre overfladisk og har fundet ud af, at alt ikke er perfekt og at det er okay.(...)

Derefter starter alle de gode ideér og fif, men skrevet på en sjovere og anderledes måde end dem vi alligevel får via diverse Libero og Pampers mails, der strømmer ind.. ( Lige et fif i den forbindelse; Opret en mail, du opgiver til alle de babybokse der kan hentes rundt omkring, så kan du få samlet alle mails omkring din graviditet og senere nybagt mor, ét sted)
Hun kommer med fif som: Lækre nemme opskrifter, gode træningsfif under og efter graviditeten,opskrift på en hjemmelavet scrub, som virkelig er lækker...( nedfældet sidst i dette indlæg), alkoholfrie drinks, hvordan vi tackler de mænd, instrukser til lapdance.. ja jo..gode træningsøvelser til at styrke bækkenet.. ja jeg kunne blive ved..

Hvis du er gravid, så køb den du bliver glad for den. Ellers kan du give den i gave til din gravide veninde, det vil helt sikkert være et hit.

Opskrift på scrub:
4 spsk rørsukker
2 spsk olivenlie
½ citron
1/4 revet agurk ( alle dele er selvfølgelig mest lækre at putte på kroppen, hvis de er økologiske)
Citron opløser døde hudceller, agurk er opkvikkende OG opstrammende, olivenolien blødgøre.

Så røg julekagerne...!

Nu er jeg igang med at lave min lejlighed om, til en lejlighed hvor der bor en familie, der bare har fucking styr på det hele... det er ALT fra baby´s tøj og og nye varmeknopper, til skuffer og skabene... Nej hvad jeg ikke fandt i de skabe.
Jeg havde det der " bygge rede gen" en smule under min graviditet, men stadig kun i den overfladiske grad. Det vil sige, jeg gik op i at øve mig i at rydde op, og fik også ryddet ud i nogle ting. Elsempelvis tøjskabet, men det kom nu også helt naturligt, eftersom meget at mit tøj, mærkværdigt nok krympede mere i vask en normalt ved frontpartierne, og bagdelen. Derudover skulle der ryddes ud i vores 3. værelse AKA rodeværelset, der nu skulle fungere som børneværelse. Det tog sin tid, men heldigvis havde jeg en veninde der kom, og satte oprydningen i system for mig. Værelset blev fint med en masse fede indkøb, som jeg vender tilbage til i et andet indlæg.
Udover det, blev der ikke bygget så meget rede.. men nu..NU skal det være. Synes nu, at det er helt uforsvarligt, at der ligger gavepapir og flyder ovenpå køleskabet, og elkniven ovenpå skabet, endnu ikke har fået en plads( fordi hvornår bruger man en elkniv?!?)

Min kæreste fik sig et chok den anden dag, da jeg påpegede, at vi godt nok havde mange ting i lejligheden der ikke havde en fast plads!! Han kom med det samme med  "øhh ja!!"-blikket! Det er åbenbart det han har efterlyst, i al den tid vi har boet sammen. Så nu skulle der ske noget. Jeg gik igang med køkkenskabene.
FUND:3 pk Holiday dip der var blevet for gammel - en æske med super lækkert chokolade der kunne holde sig til sep 2012, ØV - frugtstænger fra min nieces overnatning i julen - og så kom jeg til mine dåser. Havde virkelig ikke regnet med der var noget i dem, men jo.... Der var julekagerne. Utroligt nok, kan sådan noget finskbrød holde længe, udover figurene var blevet til én stor figur, kunne man hverken se, eller lugte de gemt sig så længe!
Da jeg lavede dem, var det sammen med en veninde, og hun vidste ikke jeg var gravid på det tidspunkt, og en af de første mange løgne blev fyret af, når det kom til alkohol... Tænk jeg først smider dem ud nu, hvor jeg har fået min guldklump.. som tiden går!

Det blev kun til det ene skab, så vågnede den bette Blobber. Heldigvis er han så dejlig nem at han sagtens kan sidde i hans TripTrap stol og se på underholdning når mor kokkerere. Aftenens menu stod på Roethlisburger (MUMS)  Cheddar var revet, bøfferne stegt, så skulle igang med de ufattelige mange løg. Overskuds-agtig som jeg er, blev dykkerbrillerne fundet frem så jeg slap for den irreterende svien i øjnerne..  - 15 løg senere,og jeg vender mig om til min søde søn i stolen, hvis øjne IKKE har været dækket af dykkerbriller, og var helt røde og missende..
Hvad mor gør er VIRKELIG ikke altid det rigtige..!   - Men hun gør det så godt hun kan.

Følg min blog på Bloglovin:
www.bloglovin.com

My little ANGEL by Medine

Nu har jeg før i et tidligere indlæg reklameret kraftigt for denne fantastiske fotograf Medine. Nu skal jeg da vise hvor lækker hun har gjort min guldklump, altså han er jo lækker live, men hun formår bare at få det mega nuttede og super charmerende frem via hendes fotografier.

Hun fortalte hun gerne ville starte med Wraps, som er det første billede. Min Blobber skulle jo sove under dette fotoshoot, hvilket tog noget tid, men jeg tror han virkelig nød at blive puttet i denne bløde kurv, og med Medines bamsehandsker, blive vugget dejligt i søvn.

Hun er studiet fyldt med fede rekvisitter, blandt andet dette super fede gamle skateboard. Han ser så cool ud. Det skal siges at det ikke "bare liii" er sådan at få de billeder i kassen. Det kræver man placerer sig i ret mærkværdige stillinger, så man kan holde på skateboardet, samtidig med ens pegefinger bliver brugt som sut, og lige som man tror den er der, så flytter han på sig. Det er lige en ting mere jeg bliver nødt til at sige, Medines tålmodighed er fantastisk. Vi følte ikke på et tidspunkt stress over han ikke ville sove, eller rekvisitterne drillede.

Til slut skal I lige se et hvor han var inde i maven...

Da jeg var højgravid var vi en tur ved Medine også. Jeg synes ikke altid det var lige sjovt længere. Jeg så ikke længere det smukke i at bære rundt på en liv, men havde for meget fokus på tæer uden mellemrum grundet vand i kroppen, og følelsen af at være 90 når jeg skulle  rejse mig fra sofaen. Da jeg modtog cdén med alle de billeder, så jeg igen det fantastiske i at være gravid.... Nu er det godt nok mærkeligt at kigge på dem, når han nu ligger ved siden af.. Tænk det var ham der breakdancede inde i maven:D    ... SKØNT

Se endnu flere guldklumper og gravide maver på hendes hjemmeside:
www.littleangelsbymedine.dk 

 <a href="http://www.bloglovin.com/blog/3941551/?claim=b9af57y6n3p">Follow my blog with Bloglovin</a>

Se den lille edderkop, neii hvor er den sød...

Jeg er bange for edderkopper.. Hvor er det bare mega irriterende. Når man er det, har jeg læst, at det er fordi der engang er en, eksempelvis en voksen, som har vist skræk overfor en edderkop, og så hoppede jeg med på den idé.
Det er så irreterende, og jeg tror ikke man helt kan sætte sig ind i hvordan det er, hvis man netop bare ser dem som de her små ufarlige dyr, der heeelt sikkert er meget mere bange for dig, end du er er for dem.. Hhmm hhmmm.. I know!

Jeg har altid tænkt, at når jeg fik børn var det vigtigt at de ikke arvede min fobi, for det er simpelthen så belastende. Jeg ville være den seje mor, der måske endda kunne fjerne den, i levende tilstand, med et stykke papir, og måske endda sætte den tilbage i naturen, uden grillhandsker, hårlak og støvsugeren ( som jo så skal overnatte på altanen efterfølgende, for vi ved jo godt de bare kravler ud af det rør igen, og så er de fandme tosset!!)  - det var målet.  Meeen altså hvor gammel skal de lige være før de overhovedet registrere at mor er bange for en edderkop..?

Forrige aften sad jeg i min sofa og ammede min lille guldklump( ja, det gør man altså meget i..)  Mit hår det kløede synes jeg og jeg satte elastikket i, tog det ud, nussede det lidt... som man nu gør..
Efter lidt tid kan mit højre øjes synsvinkel pludselig ane en sort dikkenot på væggen bag ved mig... Jeg vender mig... Aaaarggghhh,... den næststærste edderkop jeg nogensinde har set kravler på væggen, ret tæt på mig og min søn.. Op fløj jeg, stadig med et barn hængende i mig, hvilket jo beviser jeg alligevel tog hensyn til at han lå midt i maden. Puha, den var grum... havde den måske siddet i mit hår, nu det havde kløet sådan??  Aadd..

Manden i mit liv kommer til undsætning, klapper den med en fluesmækker, og den røg død og flad om bag ved sofaen, og han gør tegn til at "det var det"...  Den skal jo altså ikke ligge bag sofaen! Min kæreste så ik så glad ud, kl 01 om natten. Skulle han nu til at flytte rundt på møblerne så han kunne få den fjernet...selvom den var død??  Øhh, ja da... Offcourse skal du da det.. Og dejlig som han er, så gjorde han selvfølgelig det, også med et smil på læben...

Den gælder ik, når han er så lille, vel???      
Skal virkelig nok øve mig så jeg bliver den seje natur/insekt-tolererende mor!

Den med D-vitamin og Baby3i1eren!!

Godt så...
Så har man også set sin lille lækre skat i mega skrigehumør.. AV AV. Det er bestemt ikke " Jeg skal tisse"-skrig, eller " Gi mig så noget mad nuuuu"-skrig ej heller " Jeg har lavet så meget i min ble, nu gider jeg ikke ligge i det mere" - skrig.. Det er "Av for helvede, jeg har en prut på tværs"-skrig.. Og der er ikke noget at gøre...
Det er sku hårdt.. den bette fis har ikke skidt i flere dage, hvad gør man så?? Sundhedsplejersken i røret..." Det er helt normalt, der kan gå flere uger"!!!!!!!
Godt så...
Vi kom i tanke om at det mavehalløj startede, fra da vi huskede at gi ham de D-vitamindråber, sådan flere dage i træk!! Igen www.google.dk - min nye bedste ven.
Der var utallige artikler om lige præcis det emne. De fleste D-vitamindråber der sælges i Dk, er lavet på kokosolie, hvilket flere småbørns maver åbenbart ikke er så glade for. Efter en snak med sundhedsplejersken, fik vi anbefalet noget der hedder ACD-vitamin, der skulle være produceret på vand. Nu må vi se om det kan hjælpe.. Men undersøg det derude hvis du selv har en bette fis med mavekneb, det kan jo være det "bare" er de dråber.

Og så lige den med 3i1eren.
Min bette Blobber har fra starten haft meget lange negle, hvilket flere siger jeg bare skal nulre..! Det er jeg åbenbart ikke særlig god til, og de få negle jeg fik nulret kortere, ja de vokser altså bare hurtigt ud igen. Han var begyndt at kradse sig flere steder, og for nyligt lige ved øjet, hvilket han bare ikke synes var sjovt!! What to do..
En tur med kærlighedsvognen i Føtex, fandt jeg et baby-neglesæt, med bitte små bamser på og det hele og det røg i kurven. Idag skulle det så stå sin prøve. Vi havde total diskotek på puslebordet, og stemningen var super. Jeg startede med den længste, KLIP... ja han reagerede da, men jeg skyndte mig at fortsætte.. KLIP - og så sat han i et skrig.. ! Jeg havde sku klippet i min søns lillebitte finger..!!
Det mor gør er IKKE altid det rigtige. En lille bloddråbe piber frem fra neglen der sku er klippet helt i bund... stakkels dreng. Jeg får fundet vores plaster og en par kradsehandsker... billedet er sendt til faren med et undskyld..!! For fanden altså, min søns første ar.. lavet af moren!
Væk med det babysæt... det er nok til de bliver lidt ældre...
Så nu står den på... nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer .......

Jeg synes om...

Willy Breinholst

I lykkelige omstændigheder- på tomandshånd med mig og min vordende mor. 

Da min svigerforældre fandt ud af vi skulle ha en baby, fik vi straks denne bog. Faktisk var det en, de fik da de ventede min kæreste. Bogen " synes jeg godt om" fordi den er skrevet så sødt. Den omhandler den lille baby på forsiden, og hvordan den udvikler sig fra celle til færdig bebs.
Eksempel fra starten af bogen:

"Puh ha, sikken en ballade! Jo, forstår I, så snart det rygtedes , at nu skulle det være alvor med at få en til at flytte ind i den lille, handy 1-rums, fordi den nu havde stået ledig længe nok og fordi, de økonomiske omstændigheder efterhånden var sådan, at man godt kunne tillade sig at udleje den, så kan det nok være, der opstod interesse for sagen, vi var mindst tre-fire hundrede millioner potentielle lejere der maste sig frem for at komme først, der blev spændt ben og brugt albuer og alt muligt, men million efter million gik til grunde, og til sidst var der bare lille mig tilbage(...) "

Vi læste den højt sammen, det var så sjovt, specielt i starten hvor jeg specielt havde svært ved at fatte at der virkelig var en lille baby under udvikling :)
Senere i bogen:

"Ved I, hvad jeg tror? Jeg tror, jeg vil få en masse vrøvl med min mor, mens jeg skal være her. Man kan dårligt røre sig uden hun får kvalme, og så tuder hun, og så fem minutter efter danser hun måske rundt, og så kysser hun min far og si´r, hun er så lykkelig, og så får hun kvalme igen og så tuder hun igen og kan overhovedet ikke koncentrere sig om noget fornuftigt. Jeg synes, hun er meget uligevægtig, det synes jeg . Og helt uden grund for jeg sidder jo bare her og passer mit, og så kan hun også bare passe sit (...)

Det er en sød hyggelig bog, der kan få en til at trække på smilebåndet under graviditeten, og det trænger man til engang imellem, det gjorde jeg i hvert fald:)

GRAVID - Den første tid

Først og fremmest vil jeg lige anbefale en fotograf, som der faktisk allerede skal kontaktes når du ser de to streger.  Det er en fantastisk kvinde bosiddende i Randers. Hun tager de mest fantastiske babybilleder, så du tror det er løgn. Jeg fandt hende på facebook ret tidligt, men kom på ventelisten, da hun allerede var booket. Jeg fik dog en tid til gravidfotografering, som skulle foregå sidst i min graviditet.  Hendes navn er Medine, og hendes hjemmeside hedder:

www.littleangelsbymedine.dk

Super flot hjemmeside, og vælg endelig diasshow under de forskellige, så får du en smuk melodi til billederne. Via hjemmesiden, finder du mange flere oplysninger om både gravidfotografering og babyfotografering. 

Og her er linket til hendes facebook:
http://www.facebook.com/littleangelsbymedine.dk

Det er super skønt at følge hende på facebook da hun, utroligt nok, også finder tid til at opdatere den ofte. Dette med lækre billeder af de nyfødte, samt de smukke gravide mavser. Ikke nok med det, så gir hun os også et billede af, hvem hun er som fagperson, samt en lille smule privatliv, hvilket kun kan varme, når man har mødt denne skønne kvinde:D
Jeg vil fortælle meget mere om mine oplevelser med Medine, men nu når jeg kalder denne tråd, den første tid, vil jeg bare lige sige til jer derude  ... GØR DET.. kontakt hende så snart du ved du er gravid, det er en kæmpe unik oplevelse, du altid vil huske.. JA JA, det er "bare" en fotografering tænker du, men NEJ det er det nemlig ikke bare.. At se hende arbejde med de guldklumper, er så fedt. kan ikke sige det nok... DO IT! Basta!!!!

Den første tid for mig var en mærkelig tid. Mest fordi jeg havde valgt sammen med min kæreste, at vi ikke ville fortælle det til nogen, før jeg var 12 uger henne. Jeg synes det var drøn svært, især overfor mine veninder.
De første måneder af graviditeten tog vi billeder af min "mave" hver uge! Der til skal så lige tilføjes at vi så senere glemte det tit, da der rent faktisk var noget at se. De billeder kan jeg så nu bruge til at se, hvordan min mave meget gerne må komme til at se ud igen, så måske et meget godt motiverende middel :D

Vi valgte at betale os til en scanning i uge 7. Det var en fantastisk oplevelse. 7mm bette spunk i maven med et hamrende hjerte.. det var crazy. Vi valgte det, så vi havde noget at vise juleaften, hvor familien skulle ha beskeden.  Dertil kan jeg lige tilføje, at det og være i starten af graviditeten i juletid, var ik lii så sjovt. Mig som plejer at ELSKE at købe julegaver, ja nu var det en kamp til tider, mod trætheden og kvalmen. Ligeledes havde jeg købt flere poser med grødris, da jeg elsker risengrød, og spiser det ofte i december, men nej, det blev så en af de ting jeg absolut ikke kunne spise.. typisk!

Jeg synes den første tid var dejlig, men glædede mig til at offentliggøre den store hemmelighed:D Det var også specielt, at det bare var min kæreste og jeg der kendte til det, og kunne nyde det sammen.
...og husk nu.. littleangelsbymedine <3

GRAVID næ næ næ næ næ det mååå du ikkeee...!

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3941551/?claim=b9af57y6n3p">Follow my blog with Bloglovin</a>

Det startede ret tidligt efter vi havde offentliggjort, at jeg havde en bette spunk i maven.
Jeg havde en mani med lakridser for at tage den værste kvalme.. Det var SkipperMix og de U-undværlige Lakridsal. Så kom den " Har du lagt mærke til at der står voksenlakrids på den pose..."  WHAT, skal jeg nu til at spise børnemad fordi jeg har en baby i maven?? Ja, jeg ved da godt jeg ikke skal overfodre mig med stærke lakridser, men en i ny og næ og noglegange lidt flere, det kan vel ikke skade, slet ikke hvis ens blodtryk er ok.

Bliver inviteret med til en fest hvor vi skal medbringe mad hver især. Da søvn er det jeg prioriterede mest, da trætheden var enorm, stod den på den klassiske tunmousse.  Kom næsten en time for sent til festen, da jeg sov over min "middagslur" men ingen stress med den lille i maven, så det måtte jo tage den tid det tog. Fik bikset min mousse sammen i en fart og så afsted... Så kom den " Nu ved du godt at tun er FYLDT med tungmetaller, så måske du liii sku tænke dig om, i hvert fald ikke spise for meget"  Og JA, det er rigtigt, men jeg har altså ikke brug for at få sådan en kommentar mm jeg sad med hele skålen med mousse selv, og guffede i mig!
Når man er gravid- også selvom det er første gang, så KAN man godt tænke selv. Jeg oplevede det med mange flere ting.. Jeg fortsatte med at træne til jeg kom i 3. trimester, og måtte stoppe da jeg havde forstuvet et led i mit bækken ( - så var jeg selvfølgelig fornuftig og passede på mig selv, helt uden folk skulle sige det til mig) - Men før det hvor jeg trænede, fik jeg også besked fra flere at jeg jo skulle passe på mig selv, og måske overveje den træning! Jeg forstod det virkelig ikke. Bøgerne sagde jo også at man skulle holde sig i form til fødslen, og hvordan skulle man kunne gøre det stillesiddende..  Jeg nød hver træning jeg var til, kan sige ZUMBA ser sjov ud med mave.
AL MED MÅDE.
Jeg tillod mig at nyde min cafelatté med mine skønne veninder, sushi til frokost skete også, og det var fra det samme sushisted som før jeg blev gravid, hvor jeg vidste det var i orden. Jeg var til koncerter, spillede selv koncerter, på cocktailbar med veninderne( alkoholfri drinks SELVFØLELIG) slog den løs på dansegulvet ( har de fantastiske veninder <3 ) gik med bøjlebh !! DET er da også en værre risiko at tage åbenbart da det kan stoppe mælkeproduktionen! Det havde jeg ALDRIG hørt om (men kan da lige sige der bestemt ikke er noget galt der!) Jeg spiste jordbær, fyldte chokolader, gik i Wellness inclusiv spabad- også i 3. trimester ( Og ja, kender godt til den med bakterierne, men med så stor en mave kan man ikke holde til at være der i så lang tid alligevel)    Kunne sikkert blive ved, alt afhængig af hvilke bøger gravide læser, hvilken jordemoder de har, deres omgangskreds, deres eget syn på det, ja så er der forskellige råd som de giver videre..

Jeg elsker at få gode fif, hvis de bliver leveret på en måde hvor afsenderen godt ved, at jeg også kan tænke selv. Jeg så mig selv som en fornuftig gravid, og som kendte til forholdsreglerne, men istedet for at leve fanatisk efter dem, brugte jeg min sunde fornuft... Og kan lige sige, at det er der altså kommet en hammer lækker guldklump ud af:D

Det bliver lidt rodet... Vi starter med sundhedsplejersken

Struktur... Not my thing! Det kommer også til at gælde denne blog. Nu ER jeg jo blevet mor, men vil stadig gerne beskrive mine oplevelser om graviditeten, så jeg hopper lidt i det... Men nu starter vi med ..

SUNDHEDSPLEJERSKEN...

Hvordan fungerer det lige... Hvorfor har jeg ikke fået en piece om det besøg ( Der er ellers piecer om ALT andet, ligefra bleens farve de første dage, til skræmmende men nødvendige om vuggedød)

Hvad skal man stille frem til sådan et besøg... er det nybagte boller og friskpresset juice, eller virker det liii lidt for overskuds-agtigt så det udstråler "ja, vi har smidt alt rodet ind i alle skabe og skuffer, og opvaskemaskinen bugner med det beskidte oveni det rene fordi man ikke nåede at få den tømt!"
En kande med vand og nogle druer.. det er det det blir.

En hurtig rengøring(hhmm..) og så var vi klar. Det er så åndsvagt så mange tanker der kommer frem og dumme ting man får øje på i lejligheden man ikke havde set før.. eksempelvis en dobbeltcd ovenpå dvd´en  C H R I S T M A S.. hvad siger det om en :) Den ligger der endnu...

Efter støvsugning håber man bare på at ens hund kan sidde stille og ikke ryste for mange hår af, nu der er så pænt ( En veninde havde gjort mig bekendt med, at nogen af de sundhedsplejersker er emsig mht hundehår... og dem har vi altså et par stykker af)

Det der så skete... Ind af døren kom den sødeste smilende dame , der først og fremmest starter med at hilse på min hund.. hun synes den er så kær. Snakken begynder hun, inden hun overhovedet havde sat sig " hvordan har i det... hvordan er det at være forældre" Her havde jeg forestillet mig vi skulle sidde pænt overfor hinanden og forhåbentlig svare "rigtigt" på quizzen om badevandstemperatur og knibeøvelser.
Det var så dejlig en oplevelse.. Jeg synes hun var så skøn og det var så afslappende...OG vores lille Blob kunne det han skulle.. Så nu kan jeg kun se frem til næste besøg, og tage det hele optil, meget mere afslappet, måske endda med hundehår og lidt opvask på køkkenbordet..

WHAT.. er jeg en blogger nu...

WHAT.. er jeg en blogger nu...
hvor skal jeg starte, er der nogen der overhovedet gider læse hvad jeg skriver... Jeg er jo anonym så ingen ved jo det liii er mig.. vel?

Jeg har længe haft tanken om at blogge, eller længe.. 9 måneder. Det startede da jeg blev gravid. Jeg elskede den følelse af at være gravid, men hold da op de mange gode råd og forventninger der bliver budt en... Åhh bare vent til du mærker de bobler, åhhh vent du bare til du får nyrespark, ÅÅhhh vent du bare til du... OG så stopper vi.

Jeg havde et enormt behov for i min graviditet at mærke efter SELV. Hvad synes jeg var fedt, og er det så ikke osse okay, hvis det alle de andre synes er fedt, bare IK er fedt.. er det ik?

Jeg manglede en side jeg kunne læse i min graviditet der OGSÅ bestod af de skævheder der kan fremkomme under en graviditet. OGSÅ med stort fordi det er sku fantastisk at være gravid... og det er ikke fordi jeg overhovedet var negativ i min graviditet, men jeg savnede bare nuanceringen af de ting der sker..

Dem vil jeg prøve at skildre... tror jeg nok..
.....er man nu forpligtet.. nu må jeg se om jeg overhovedet får tiden til at få nedfældet alle tankerne... Jeg er nemlig liii blevet M O R ! WHAT Ja, og det er fantastisk...