<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3941551/?claim=b9af57y6n3p">Follow my blog with Bloglovin</a>
Det startede ret tidligt efter vi havde offentliggjort, at jeg havde en bette spunk i maven.
Jeg havde en mani med lakridser for at tage den værste kvalme.. Det var SkipperMix og de U-undværlige Lakridsal. Så kom den " Har du lagt mærke til at der står voksenlakrids på den pose..." WHAT, skal jeg nu til at spise børnemad fordi jeg har en baby i maven?? Ja, jeg ved da godt jeg ikke skal overfodre mig med stærke lakridser, men en i ny og næ og noglegange lidt flere, det kan vel ikke skade, slet ikke hvis ens blodtryk er ok.
Bliver inviteret med til en fest hvor vi skal medbringe mad hver især. Da søvn er det jeg prioriterede mest, da trætheden var enorm, stod den på den klassiske tunmousse. Kom næsten en time for sent til festen, da jeg sov over min "middagslur" men ingen stress med den lille i maven, så det måtte jo tage den tid det tog. Fik bikset min mousse sammen i en fart og så afsted... Så kom den " Nu ved du godt at tun er FYLDT med tungmetaller, så måske du liii sku tænke dig om, i hvert fald ikke spise for meget" Og JA, det er rigtigt, men jeg har altså ikke brug for at få sådan en kommentar mm jeg sad med hele skålen med mousse selv, og guffede i mig!
Når man er gravid- også selvom det er første gang, så KAN man godt tænke selv. Jeg oplevede det med mange flere ting.. Jeg fortsatte med at træne til jeg kom i 3. trimester, og måtte stoppe da jeg havde forstuvet et led i mit bækken ( - så var jeg selvfølgelig fornuftig og passede på mig selv, helt uden folk skulle sige det til mig) - Men før det hvor jeg trænede, fik jeg også besked fra flere at jeg jo skulle passe på mig selv, og måske overveje den træning! Jeg forstod det virkelig ikke. Bøgerne sagde jo også at man skulle holde sig i form til fødslen, og hvordan skulle man kunne gøre det stillesiddende.. Jeg nød hver træning jeg var til, kan sige ZUMBA ser sjov ud med mave.
AL MED MÅDE.
Jeg tillod mig at nyde min cafelatté med mine skønne veninder, sushi til frokost skete også, og det var fra det samme sushisted som før jeg blev gravid, hvor jeg vidste det var i orden. Jeg var til koncerter, spillede selv koncerter, på cocktailbar med veninderne( alkoholfri drinks SELVFØLELIG) slog den løs på dansegulvet ( har de fantastiske veninder <3 ) gik med bøjlebh !! DET er da også en værre risiko at tage åbenbart da det kan stoppe mælkeproduktionen! Det havde jeg ALDRIG hørt om (men kan da lige sige der bestemt ikke er noget galt der!) Jeg spiste jordbær, fyldte chokolader, gik i Wellness inclusiv spabad- også i 3. trimester ( Og ja, kender godt til den med bakterierne, men med så stor en mave kan man ikke holde til at være der i så lang tid alligevel) Kunne sikkert blive ved, alt afhængig af hvilke bøger gravide læser, hvilken jordemoder de har, deres omgangskreds, deres eget syn på det, ja så er der forskellige råd som de giver videre..
Jeg elsker at få gode fif, hvis de bliver leveret på en måde hvor afsenderen godt ved, at jeg også kan tænke selv. Jeg så mig selv som en fornuftig gravid, og som kendte til forholdsreglerne, men istedet for at leve fanatisk efter dem, brugte jeg min sunde fornuft... Og kan lige sige, at det er der altså kommet en hammer lækker guldklump ud af:D
Husk nu for Guds skyld at lokke den lille guldklump til at bruge sut så hurtigt som muligt - det gør livet meget lettere for både jer selv og guldklumpens fremtidige babysittere.....
SvarSlet