mandag den 24. september 2012

Mødregruppe

En gruppe nybagtemødre, man ikke kender- er det DEM man skal vende sine personlige bekymringer med??

- Det gav for mig ingen mening, men mærkeligt nok sker der noget når man møder andre på samme sted, med samme bekymringer.. Det er helt naturligt det er dem:)


Da jeg var gravid, gruede jeg en lille smule for det med mødregruppe. Jeg kunne ikke forestille mig selv i et forum hvor alt kun handlede om børn... Mit liv skulle jo netop ikke kun handle om børn, men også gerne være med indhold af min brede vifte af andre aktiviteter og hobbyer som jeg elsker.  Jeg havde svært ved tanken om at skulle være sammen med andre kvinder, jeg ikke kendte...
Jeg havde hørt om mange arketyper, få beskrevet her:

- Hende der ved ALT fordi hun abonnerer på Vi med Børn, Vores Børn, Os med Børn, Børnebladet, De kendtes børn, samt www-siderne Minmave, Altombørn, baby.dk ,Libero, Pampers hids dig op og kom her ned.. (hvad er det egentlig lige for et udtryk) Hun har de sidste 5 års udgaver af Politikkens babybog, for der er fatale ændringer fra år til år. Denne viden har hun mere end travlt med  at videregive, så resten af mødregruppen sidder og kigger på deres børn og føler sig helt grøn og på rulleskøjter.

- Hende der den unge unge mor med dobbeltnavn, der mest af alt skylder skylden for alt, på alle andre omkring sig, selv selve graviditeten som jo var kommunens skyld, fordi de sendte så mange breve så hun glemte sin p-piller( ja den er jo helt autentisk, fra DUM, kanal5)

- Hende der den ypperperfekte der udover at vide alt bare er super sød, skøn mor, perfekt lille unge, mega overskud, skinnende hjem, sylter egne rødbeder og asier, har fået sin krop tilbage få uger efter fødslen trods det hun æder 5 yankeebar på vej hjem fra FAKTA. Bare hende som man bare ikke kan fatte er rigtig..

- Hende der brokker sig over ALT, og som gør alt for at skabe splitting i gruppen. Brokker sig over folk der ikke er der, men når de sidder der, fedter hun værre end Oma-magarine ( lad det boble boble boble.. ) 
Jeg kunne blive ved..... ( eksemplerne er sat på spidsen, men udspringer fra autentiske historier)

....................... og så var det dem man skulle vende frustrationer om ammeindlæg, hæmorider og brystspændinger?!?
Konceptet Mødregruppe, er nu engang super fedt,  for så kan ens veninder, uden børn blive fri for det..

Mit første møde fik jeg aldrig skrevet så meget om,da det faldt sammen med dagen hvor prinsen var syg. Vi mødtes i sidste uge sammen med sundhedsplejersken, og jeg var meget spændt. Ved egentlig ikke hvor alle mine fordomme kom fra, for havde jo aldrig prøvet det før... tror måske bare jeg var nervøs for om man skulle sidde og diskuterer hvordan man bedst selv kværner det økologiske biodynamiske mel, som man selvfølgelig kun kan benytte til grovbollerne, man helst skulle se så tilpas kedelig ud man kunne, så man ikke udstrålte en der kunne finde på at benytte make-up eller ligende, samtidig med man ammer... Jeg var nok nervøs for, at mit billede af "det at være mor", skulle sættes på en prøve, for jeg er tilhænger af den "sunde fornuft" og håber aldrig, at bliver smittet af alle de restriktioner og urimelige forventninger fra samfundet til den gode mor.

Allerede efter første møde, havde jeg fået manet mine fordomme til jorden. Det var fra starten en meget ærlig gruppe, der spurgte løs til sundhedsplejersken, og fik vendt hvordan man havde det når ens barn bare skriger, og samtidig fik oplevet at man var i et forum, hvor babygråd ikke forstyrrede, fik samtalens lydnivEAU OP, eller helt stoppede samtalen      (-scchh)                 -indtil babyen var stoppet, men istedet blev der snakket med den samme ro, for alle vidste godt hvordan det var.

Idag var så første gang vi var samlet. Det var hyggeligt, og en dejlig afslappet stemning. Vi kom hurtigt ind på alle de forventninger der er, og alle de restriktioner...hvor var det dejligt. Jeg fik endda pippet om det med hårfarning, som jeg VIRKELIG trænger til. Det blev mødt med forståelse og flere ligende emner kom op. Det var dejligt.
Sundhedsplejersken nævnte nogle ting for os ved det første møde, blandt andet omkring konkurrence...hun fortalte, hun ofte havde snakket med mødre, der oplevede stor konkurrence i deres mødregruppe; hvem kunne gå først, hvem sov igennem først.. osv Personligt håber jeg ikke det afskrækker min mødregruppe fra at fortælle når de når bestemte "mål" med deres skønne unger, for hvis jeg ikke selv er nået der endnu, ja, så kan det jo være man kunne få nogle råd og fif til hvordan man kommer der til. 
Derudover blev der aftalt, at den der lagde hus til, ikke skulle stå for forplejning. Jeg synes det var helt fair, men også lidt ærgeligt, kan da sagtens forstå hvorfor, men ville ønske og håber med tiden at man i gruppen bliver så trygge ved hinanden, at man godt kan accepterer menuen er ostehapser og mariekiks den ene gang og cupcakes med lækre toppings den anden. Her hjemme kunne begge scenarier nemlig sagtens være aktuelt...

De virker som super skønne tøser og tilpas forskellige så ikke det bliver kedeligt:D Jeg trækker mine fordomme tilbage og jeg bliver helt sikkert glad for min mødregruppe. Ser frem til at lære dem bedre at kende, og følge deres skønne ungers udvikling:)

1 kommentar:

  1. Skønt, at du endte i en god mødregruppe :) Jeg er ret jaloux, da min egen virkelig ikke var god, og jeg endte med at melde mig ud af den. Men det er jo ofte tilfældighedernes spil - bare ærgeligt, når det ender dårligt :)

    SvarSlet