Se den lille edderkop, neii hvor er den sød...

Jeg er bange for edderkopper.. Hvor er det bare mega irriterende. Når man er det, har jeg læst, at det er fordi der engang er en, eksempelvis en voksen, som har vist skræk overfor en edderkop, og så hoppede jeg med på den idé.
Det er så irreterende, og jeg tror ikke man helt kan sætte sig ind i hvordan det er, hvis man netop bare ser dem som de her små ufarlige dyr, der heeelt sikkert er meget mere bange for dig, end du er er for dem.. Hhmm hhmmm.. I know!

Jeg har altid tænkt, at når jeg fik børn var det vigtigt at de ikke arvede min fobi, for det er simpelthen så belastende. Jeg ville være den seje mor, der måske endda kunne fjerne den, i levende tilstand, med et stykke papir, og måske endda sætte den tilbage i naturen, uden grillhandsker, hårlak og støvsugeren ( som jo så skal overnatte på altanen efterfølgende, for vi ved jo godt de bare kravler ud af det rør igen, og så er de fandme tosset!!)  - det var målet.  Meeen altså hvor gammel skal de lige være før de overhovedet registrere at mor er bange for en edderkop..?

Forrige aften sad jeg i min sofa og ammede min lille guldklump( ja, det gør man altså meget i..)  Mit hår det kløede synes jeg og jeg satte elastikket i, tog det ud, nussede det lidt... som man nu gør..
Efter lidt tid kan mit højre øjes synsvinkel pludselig ane en sort dikkenot på væggen bag ved mig... Jeg vender mig... Aaaarggghhh,... den næststærste edderkop jeg nogensinde har set kravler på væggen, ret tæt på mig og min søn.. Op fløj jeg, stadig med et barn hængende i mig, hvilket jo beviser jeg alligevel tog hensyn til at han lå midt i maden. Puha, den var grum... havde den måske siddet i mit hår, nu det havde kløet sådan??  Aadd..

Manden i mit liv kommer til undsætning, klapper den med en fluesmækker, og den røg død og flad om bag ved sofaen, og han gør tegn til at "det var det"...  Den skal jo altså ikke ligge bag sofaen! Min kæreste så ik så glad ud, kl 01 om natten. Skulle han nu til at flytte rundt på møblerne så han kunne få den fjernet...selvom den var død??  Øhh, ja da... Offcourse skal du da det.. Og dejlig som han er, så gjorde han selvfølgelig det, også med et smil på læben...

Den gælder ik, når han er så lille, vel???      
Skal virkelig nok øve mig så jeg bliver den seje natur/insekt-tolererende mor!