Jeg googlede "mum" og fik dette billede, der reklamerede for Super Mum... Hvorfor er det det billede man har sat på som Super Mum.. hvorfor er det ikke et billede af en mor der ligger med fødderne oppe på sofaen med sit barn på maven, og tøjvask der bugner og ovnen urengjort??!?
Det er altså ikke nemt at nå det hele...
Jeg har så mange begyndte blogindlæg, som aldrig når at blive færdige. Jeg vil så gerne, men er pt inde i en tids-forsøgs-prioritering, hvor jeg gerne vil ALT, når jeg har hænderne fri og Blobber sover. En masse ting jeg gerne vil, men ikke mindst en masse ting jeg SKAL. Med SKAL mener jeg bestemt ikke at lejligheden skal shine, rengøring, oprydning mm... nej, det er ting der virkelig SKAL gøres! Ofte tror jeg, den ene part i et forhold, er den der har styr på de fornuftige ting, og kan hjælpe den anden med også at få det, det er der bare ikke i vores. Mange gange tror jeg det er kvinderne i et forhold. Det har aldrig været mig, og er det heller ikke nu. Jeg vil enormt gerne være det, men jeg har det bare ikke i mig. Jeg havde dog en forestilling med at den del af mig ville komme når jeg blev mor...Jeg er bare ved at gå i panik, for det gen kom ikke til mig under min fødsel.. jeg tror der er noget der mangler at blive udløst.. fornuftighedsgenet, genet der husker at gøre de vigtige SKAL ting fordi hvis ikke så kan det konsekvenser.
En mor der husker at betale en regning fra sin søns bogklub, for Månedens bog som der ikke var blevet afmeldt i tide, så ikke han bliver smidt ud og ikke kan være medlem længere( fik det dog fikset med en opringning med ammehjerne-undskyldning).. en mor der har helt styr på det med dåben og ikke laver stavefejl i de pissedyre invitationer, lavet online på ammehjerne. Moren som husker at kontakte præsten for at få styr på de praktiske ting ift dåben.. en der ved, hvad man skal snakke med den præst om, og ikke går i panik over om hun nu bliver udspurgt om af bibelhistorier, for dem kan hun ikke.... Der var den med Adam og Eva, og noget med en fisk der spiste en bror eller hvad ?? - noget med en der går på vandet, en anden der deler vandet og.... de 11...12 diciple hvoraf Judas forråder Jesus.. Jeg vil gerne ha min søn døbt og jeg er medlem af folkekirken af flere årsager (såsom traditioner og tryghed) men jeg kan altså ikke min bibel... Det er nok med stort B.. Bibel! Hvilke sange vil man gerne ha der skal synges til denne dåb?? What do I know. Da jeg så går til min kære mormor for at høre, hvilke sange der synges til en dåb.. (så kan jeg i det mindste fyre salmer af ved samtalen) - ja, så siger hun bare at det har præsten styr på... De havde selvfølgelig ikke det valg den gang, håber heller ikke han giver mig det, men har bare hørt flere der er blevet spurgt... Jeg kender julesangene i salmebogen, mon November for tidlig til "Det kimer nu??"
Hhmmm.. genet jeg så mangler, havde vel også styr på en dåbskjole, madplan, bordplan mm...
Jeg er bare en roderøv, og jeg får ikke altid pakket mine tasker ud når jeg kommer hjem, eller sat dagcremen på plads efter brug, selvom det ville ta 10 sek. Jeg får ikke altid redt sengen, tørt fodlister af, sorteret mit tøj i sommer/vinter ( har ikke engang fået pakket ventetøjet ned) -få sat mine vigtige papirer i systemmapper, men labels og oversigt.. jeg kunne blive ved. Men jeg havde sku troet at det var en bonus der fulgte med mor-rollen.. Det gen fik jeg bare ik...
Jeg har da heldigvis fundet ud af, at jeg ellers har styr på ting når det kommer til min dejlig bette prut. Jeg er god til at huske alle hans ting, når vi skal ud af huset og pakker gerne for meget stimulerende legetøj, body´er, bleer mm end nødvendigt. Eksempelvis har vi lige taget turen til Sjælland, for at ses med min bror og hans familie. Den første lange tur og overnatning ude.. Jeg husker ALT til ham, og får en opringning en times kørsel hjemmefra, at jeg havde glemt min egen taske.. FEDT.
Ikke nok med jeg så havde glemt min taske og måtte klare overnatningen med det jeg havde, ja, så det jeg havde på var en Onepiece, som jeg eeelsker, men normalt ikke færdes ude i mm. jeg er ude med hunden, eller bare har hyggedag. Nu var det så den med mig på tur. Min svigerinde er noget mindre end mig, så kunne ikke låne noget, men havde jeg nu bare haft et par jeans og en trøje så kunne jeg jå bare ha lånt en overdel, men neej jeg var da kommet afsted i mit teenageoutfit nr. ONE.. min onepiece. Heller ikke særlig mor-agtigt.
Jeg må bare indfinde mig med, at det gen ikke kom til mig som gave efter en 23 timers fødsel, men at jeg selv må finde det frem, og leve med at jeg nok bare af natur, ikke er den klassiske fornuftige type... Det går sku os nok det hele alligevel, det vigtigste er at min skønne søn og dejlige kæreste får en masse nysser, kram og kærlighed.. det ved jeg jeg kan- så ski hul i fodlister, rengjorte ovne og opredt seng:D
Nedenstående et billede der kan symbolisere min, til tider ammehjerne ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar