tirsdag den 15. januar 2013

Mande-influenza er IKKE noget de er født med!

Deeet er så lige før, at jeg ikke ved, hvad jeg selv hedder, hvor jeg bor, eller om jeg taler dansk. Det gør jeg nemlig ikke rent grammatisk... jeg er RAMT... Jeg er søvnberøvet!

 

Selvfølgelig er det så nu, jeg skal lave et blogindlæg. Det er det da...Lige når jeg allermest består af et slaraffenland for mine hjerneceller, der cykler rundt oppe i hovedet, og fandeme ikke ved hvilken del af hjernen de hører hjemme i. Ja, det er det.
Jeg bliver nødt til at skrive nu, for hvem ved om tiden kommer tilbage, hvor jeg sætter mig og er klar i hovedet..  Jeg er blevet god til at danne sætninger, der ingen mening giver overhovedet.. men nu prøver jeg:)

Den sidste måned har været meget anderledes end de forrige måneder med min søn. Vi har nemlig været ramt af influenzaen, ham og jeg.. Ja, farmand kom heldigvis nogle dage efter, vi var ved at være på toppen... puha, aner ikke hvordan vi havde klaret den, men babyflue, kvindeflue OG MANDEFLUE. Det er som om det hele liiiiiige bliver den tand værre, når det er mænd. Der rømmes det mere, nogle har tendens til at hviske alt, bare lige så man er klar over, at den altså er gal. Der brynes måske lige den tand mere end vi andre kvindelige eksistenser gør, og suk... eii hvor er de bare gode til at sukke ( Kilde: samtlige kvinder i min omgangskreds!)


Vi klarede den, kom ovenpå lige efter nytår. Så skulle vi da starte på grød... Det skulle vi da, og det gik også fint egentlig. Han spiser ikke så meget, men det skal da nok komme. Derudover så kom der også en bissetand. Ja, hvad er det da også for et ord. Det er når man er blevet mor, så er en tand sku ikke bare en tand, nej så er det en bisse-tand.. hhmm but why?!?! Det kommer som skidt fra en spædkalv, de vendinger og leg med ord. Helt uden at tænke over det, sidder jeg grandalvorlig og snakker til min son, om hans nye BISSETAND...!            
Det var de to nye ting, men men men, der skal lige en 5 månedes vaccine ind over også. Hele to stik, et i hver lårbasse, som efterfølgende giver to hårde runde, ømme kugler, der hvor der er stukket. Om aftenen fik den bette feber, og sov faktisk ikke hele natten. To dage forinden det, havde han heller ikke sover så godt. Han græd som om han havde mareridt, og var svær at trøste, lige idet han blev taget op.  Vi havde undersøgt, om de kunne have mareridt i så tidlig en alder, og tog en nat hvor han puttede imellem os. Det gav os ikke mere søvn, måske lidt, men ikke nok til vi kunne sætte fingeren på, at det nok var det der havde været galt.

Så havde vi THE NIGHT.. natten der aldrig ville ende. Vores søn var så ked af det når han lå i vuggen, men vågnede glad og feststemt, når vi havde ham oppe. Til sidst, efter mange timers "jeg ved en lærkerede" og hvad eller man kunne finde på, så stod jeg op lidt i 6. Vi delte os op, således jeg havde tre timer og så kunne jeg sove, og så var det min kærestes tur. Sådan kørte vi til om aftenen. På et tidspunkt i et overlap, snakkede vi om, at vi måske skulle ha en time sammen til noget aftensmad, men nej..søvn/alenetid, blev lige vægtet højere end voksensnak over bordet under et måltid. Vi vidste godt det ikke kunne blive ved, og fik fat i vores dejlige sundhedsplejerske.
Hun bad os tjekke ørene først, og ellers vende tilbage.  Lægen blev kontaktet, og vi fik en tid samme dag.
Det var mellemørebetændelse.. MØB, har jeg set det forkortes på diverse sider om ørebørn, og øreditogdat.  Han er så begyndt på penicillin. Bivirkninge af denne, er som ved al anden penicillin, at det kan give mavekneb og dårlig mave.
Nu 2 dage senere, må jeg konstatere, som overskriften lyder, at den mandeinfluenza mænd erhverver sig, altså IKKE er medfødt. Min søn er så super glad, kærlig, legene, grinene, pludrende til trods for, og jeg remser op:  Start på grød, han har fået en tand, han har fået to stik ved lægen, der gav feber som bivirkning, og mellemørebetændelse..OG dårlig mave af bivirkningerne. Han klarer jeg også bedre, end hvad jeg ville ha gjort.

Hvor mon det går galt? Det er ikke til at vide, men uanset hvad, håber jeg, når lille Blobber bliver stor, og får sig denne forværring af influenzaen, at han har en kæreste, der trækker på smilebåndet, og nusser godt om ham... eller ringer efter hans mor! ;)