Den første sygedag...

Min lille prins er syg...

 

Puha, det må jeg sige. Det er jeg bestemt IKKE rustet til. I går skulle faderen på job for første gang efter en dejlig lang barsel sammen med os. Jeg var egentlig ikke nervøs, havde en dejlig dag. Jeg mødte min mødregruppe for første gang, hvilket var helt okay, selvom jeg havde været spændt på det. Om aftenen var min lille prins meget træt, og han blev mere og mere sløv.. Han blev også meget klam, og der må jeg sige google ikke var min ven- det kan man ikke google.. Så får man istedet feeds som " klamme billeder på cigaretpakker" " hans baby var klam" osv.   ikke noget der hjælper en mor der febrilsk prøver, at finde frem til hvorfor hendes søn ikke er som han plejer.
Han blev mere bleg og blev rød under øjnene... havde flere gange ringet til faren på job, som gjorde alt hvad han kunne via telefonen" Tænk på han bare gerne vil være ved sin mor, du er så sej skat " Det hjalp! Der er ikke andet for end at bevare roen og give ham det han vil ha.  Jo længere vi kom ud på natten, des mere usikker blev jeg bare, synes sku det var lidt uhyggeligt at være alene med min nyskabte pus, uden at vide noget som helst om noget.. vagtlægen..! Heldigvis fik jeg fat i en utrolig rar mand, som sagtens kunne forstå min bekymring. Det var dejligt, for har desværre haft nogle tilfælde med de vagtlæger, hvor jeg har følt mig som en hypokonder, ja dette selvom jeg faktisk havde en salmonellaforgiftning! Men han var sød, og meget beroligende, og vi aftalte jeg kunne ringe igen hvis feberen steg.
Det gjorde den heldigvis ikke, men der var nu 6 timer til farmand ville træde ind af døren, og det var da pænt uoverskueligt. Min veninde havde tidligere på aften sagt, at jeg endelig bare skulle ringe hvis det var, så kom hun, hun bor ret tæt på.. Men det gør man jo bare ikke..Efter flere overtalelses-strategier, så blev enig med mig selv om, at det jeg altså.
Kl 3.00 ringede jeg og som den fantastiske veninde hun er, skulle der ikke nogen forklaring til, hun var på vej. Ligeså snart hun nærmest var trådt ind af døren, slappede min lille Blobber meget mere af. Han har da helt sikkert kunne mærke, at hans mor var et stort nervvrag. Han lå skiftevis ved os og der blev sludret om fyre, dates, mode, træning, og grint en masse.. Den uhyggelige nat, var nu blevet til en enorm hyggelig nat, til trods for prinsen stadig var sløj. Timer senere og 3 kæmpe bomber i bleen, fik vi faktisk smil på puslebordet.. Det var fantastisk.
Hun blev til kl 7!!! Det var så sødt, nu var der kun få timer til min dejlige kæreste kom hjem til os. I mellemtiden havde jeg skrevet sammen med min søster. Hun kunne sagtens forstå jeg havde været bange, og næste gang skulle jeg endelig bare ringe til moster, så kom hun!! Hvor er det sku da fantastisk. Jeg er ikke pylleret, folk forstår rent faktisk at man bliver bange.. Min søster bor altså 20kilometer væk, og har selv tre dejlige unger- det gjorde lillesøster glad.

Nu sidder han slynget her foran mig, og er helt rolig( igen en fantastisk ting den slynge...) Han er ikke helt frisk, men moren er meget mere rolig. Nu skal der bare hygges, puttes , nysses og slynges til den store guldmedalje, indtil han bliver helt frisk igen.