.... Og her er ikke engang en nisse at finde i rodet!
SÅ er det 1. december og ... det kan man så ikke se nogen som helst steder her i vores lejlighed. Nææ, ikke engang et bette lys er fundet frem, ej heller en lille bitte kravlenisse... Hvad sker der!!! Jeg har jo snakket så længe om det... hvornår må man begynde... Aarrhh, nu venter jeg, man skal jo heller ikke blive træt af det.. FEDT! Nu sidder jeg så her UDEN en skid! Hvad sker der for det.. Det er nu man har 24 dage til at skabe traditioner, og finde frem det gamle julepynt og tænde lys, og adventskrans..ikke her hjemme..(endnu)
Hvorfor så ik.... Jo, det er såmænd fordi, hvis jeg hentede julekassen..nerne, så skulle der jo også gerne være plads til det. Hvis vi pyntede nu, ville det blive en seriøs stresset ting, når vi så skulle lede efter den engel, eller nissemand vi gerne ville vise vores søn... hvor fanden var det nu lige den stod.. nåå ja, under stakken med stofbleer var der en, og liiii der imellem frugtskålen og brystpumpen, der står stakken med bøger fra børnebogklubben som vi aldrig får afmeldt, der BAGVED, dér er den lille søde nisse der sidder på bukken af strå... Neeii ja hvor hyggeligt!!
Jeg synes det er så hyggeligt og smukt når jeg ser billeder på facebook af mine veninders stuer, der har pyntet med små julenips omkring stearinlysene, og lyskæderne der er "tilfældigt" lagt i en lille kurv, hvor der i hanken hænger en smuk engel i en snor af bast..og den hyggelige juledekoration med sølvkugler der omkredser det store smukke hvide kalenderlys... Den patriotiske ranke med dannebrog i uld der hænger over de smukke møbler og og og... en kurv med 24 kalenderpakker, pakket ind i det samme papir i en smuk kurv med gran. WOW
Problemet er, at lige meget hvor hyggeligt og smukt og misundelig jeg bliver, så kan jeg ikke finde ud af det. Jeg er bare ikke klar til at smide mine juleting ud fordi de er julede...altså I ved.. med nisser...de der røde med huerne....og min mærkelige julegriseflaske (den med det lyserøde garn, viklet om en flaske, der så er lagt ned, og har fået sat ben på, og små perleøjne, og øre af lyserødt filt) - mit glas med syltede nissenumser, mine egne kreationer, blandt andet den nisse jeg fik da jeg gik i børnehave...den dag jeg måtte få en gave med hjem.. den 18. december. Den nisse med nr 18-har jeg stadig OG JEG ELSKER DET.
ALTSÅ problemet er, at al min julepynt passer altså ikke sammen, så herhjemme vil min stakkels søn måske gå i julechok og ha brug for mange flere powernaps bare for at bearbejde de indtryk han har fra legetæppet ind til puslebordet...hhmm hvilket måske ville være fint nok egentlig..
Vil da også lige påpege, at UDOVER de mange forskellige farver mit julepynt har, ja så er der jo allerede nu et hav af orange, gule, røde og grønne farver i hele stuen i form af legetæpper både til at lege på ryggen og det andet til at lege på maven, legetøj, bøger, Kaj&Andrea og utallige Lamaze-legestykker som altså ikke er designet til et Feng Shui-hjem.
Jeg sidder altså med en dårlig samvittighed over, at jeg endnu ikke har forvandlet vores hjem til et Søstrene Grene helvede med utallige farver, nisser, dansende julemand der taber bukserne og ikke mindst mine syltede nissenumser på glas... måske er det i år jeg skal prøve den ensfarvet smukke rolige jul. ELLER.....måske skal jeg bare indse at jeg elsker mine nisser og ikke mindst de minder hver ting der kommer frem af kassen, genkalder.... ja fandme ja...
Nu børste mine tænder mens jeg kigger rundt i stuen ...i morgen bliver den pyntet helt så Gertrud Sand bliver misundelig :)
Åhh for den da... skal huske misteltenen... TÆNK alle de mysser jeg får.. Ihhh det bliver hyggeligt...
.... "A Står under a mistelten".... :D
Hihi. Modsat dig får jeg aldrig hængt julepynt op, før det pludselig er midt februar, og det går op for mig, at jeg glemte det IGEN ^^
SvarSletMen denne gang har jeg rent faktisk fået pyntet lidt, da det er min datters første jul, og jeg (mod alle odds) faktisk også selv er i julehumør allerede. Det kom nok med moderskabet, fordi jeg så gerne vil have, at min datter får lige så fantastiske juleaftner, som jeg selv gjorde som barn :)