mandag den 11. marts 2013

Smertefri Fødsel..Ja tak!

Åh nej hahahaha...altså hihihihihi, nej ven du skal da ikke.. hahahahahahaha, du tror da vel ikke, at en fødsel kan blive... hehehahah SMERTEFRI! 

...................................................................................- JO!!!

Vi kvinder elsker at snakke om vores store dag, hvor vi fødte vores barn/børn. Det er da klart, det er et kæmpe stort øjeblik, og ikke mindst, en kæmpe præstation. Jeg var ret nervøs for min egen fødsel, altså ikke der hvor jeg selv blev født, det er fortrængt, heldigvis, men det at skulle føde mit barn. Jeg havde hørt historier fra veninder, kollegaer og bekendte, at det er den værste smerte EVER, er du gal det er ubeskriveligt, og man kan se på deres øjne, at de lige i de minutter næsten mærker smerten igen- men bare rolig, du har glemt den så snart barnet ligger på din mave.
Det er altså ret svært at forberede sig på... altså noget så sindsyg en smerte, man aldrig har følt før, og som folk ikke engang kan beskrive bare en lille smule...og så ender det i det største øjeblik i dit liv. To kæmpe store følelser, som bare er svær at forene oppe i knoppen, i hvert fald for mig.
Jeg forberedte mig til min fødsel, for mig er der ingen anden vej. Det kan man gøre på mange måder, jeg valgte Smertefri fødsel-Anja Bay metoden.

Ja, navnet gjorde også jeg først tænkte...er det muligt! - og folk sagde NEJ NEJ NEJ hahahah.. det bliver det altså ik!!  Jeg læste inden kurset alle de fødselsberetninger på hjemmesiden, og erfarede, at selvom kvinderne måske ikke havde oplevet, en fuldtsændig smertefri fødsel, var der alligevel ikke brugt de ord, som jeg tidligere havde fået printet ind... smertehelvede, den værste oplevelse, den sygeste smerte, troede jeg skulle dø, vil bestille kejsersnit næste gang, epiduralen er guds gave til kvinder osv osv...
Jeg var på en lyserød sky da jeg kom hjem fra første del af kurset.. DET GAV MENING. Jeg elsker ting der giver mening. Der var ingen hokus pokus, det er rent faktisk konkrete teknikker JEG skulle øve, og udføre under min fødsel...
Under førløbet hvor jeg gik til denne forberedelse, var der flere der rystede på hovedet af mig. Jeg kunne se i deres øjne at de tænkte... good luck with that!!!!
Det vigtigste var at jeg troede på det, øvede teknikkerne, og fik en FANTASTISK fødsel.( Ja, det skal printes i NEON, for det var det, og det er rigtigt BASTA!)
Jeg var i aktiv fødsel læææænge, og min sammentrækninger var lange, ofte uden pauser, men det var kontrolleret...af mig! Altså jeg havde styr på pisset. Når jeg fik en sammentrækning, lavede jeg min øvede Laboro vejrtrækning, og jeg knoklede der ud af. Jeg kunne mærke min krop arbejde, men jeg arbejdede med den, og oplevede ikke smerte. Kunne godt mærke der skete noget, men ikke AV for helvede smerte, men mere... PUHA hårdt arbejde, det niver da!
Hvis du overvejer det, så gør det! Og lad vær med at sidde og overveje med penge, hvis du har lyst og tror det er noget for dig, er alle pengene givet godt ud. Hvor meget køber vi ikke ellers inden vi skal gøre klar til at barnet komme til verden. Ting der i og for sig er så ligegyldige, men som hurtigt trækker flere tusinde kroner op af foret. Og spørg din partner om ikke i kan splejse... Her hjemme kom det helt af sig selv. Han ville gerne investere i, at han ikke skulle se hans kæreste forpint, og i hendes værste oplevelse i sit liv, dog med godt resultat. Det var alle pengene værd.

Jeg synes det er så ærgeligt, at der en en kultur om at overgå hinandens skrækkelige fødselsberetninger. Det er status at man har overlevet mest muligt forpinthed og smertehelvede. Folk fortæller med stolthed i stemmen, hvor meget de var i smerte og næsten ikke kunne holde det ud, gik i stykker osv. Jeg tror det er for at bearbejde den smerte, og det skal man også, men ville den ikke komme sig hurtigere med ærlighed... FUUUCK det var hårdt, jeg er bare overasket over det gjorde så ondt. Jeg synes det var svært bagefter osv. for de følelser kommer jo så snart man så spørger ind.
Men man kan også bare sige, fred være med de historier, for de bliver ved, men så gør venligst plads til de gode historier også. Vi kvinder er sku lige meget værd, om man oplever sin fødsel som FANTASTISK det hele, eller om man oplever det som DET VILDESTE SMERTE HELVEDE men med FANTASTISK afslutning.
Tro på kvinder, der har haft overskud, kontrol, smil, kick under fødslen, og hvis du ærger dig over det ikke var din fødsel, så spørg ind til hvad hun gjorde, og forbered dig næste gang.
Fødslen fortjener at blive øvet til.. vi skal gøre os umage, lige som så mange andre præstationer vi gør, og også forbereder os til.


Tjek mere på www.smertefrifødsel.dk









Tror jeg har trykket trykknap låse 1000.000 gange efter jeg blev mor! Og kan nu folde en brugt ble sammen så den fylder meeget lidt, og ligger pænt i spanden... OG havregrød og ærtepure, kan være en god peel-off maske, hvis man ikke lige er opmærksom på at få det fjernet, efter barnets klør fem har smurt det ud i ens ansigt!


tirsdag den 15. januar 2013

Mande-influenza er IKKE noget de er født med!

Deeet er så lige før, at jeg ikke ved, hvad jeg selv hedder, hvor jeg bor, eller om jeg taler dansk. Det gør jeg nemlig ikke rent grammatisk... jeg er RAMT... Jeg er søvnberøvet!

 

Selvfølgelig er det så nu, jeg skal lave et blogindlæg. Det er det da...Lige når jeg allermest består af et slaraffenland for mine hjerneceller, der cykler rundt oppe i hovedet, og fandeme ikke ved hvilken del af hjernen de hører hjemme i. Ja, det er det.
Jeg bliver nødt til at skrive nu, for hvem ved om tiden kommer tilbage, hvor jeg sætter mig og er klar i hovedet..  Jeg er blevet god til at danne sætninger, der ingen mening giver overhovedet.. men nu prøver jeg:)

Den sidste måned har været meget anderledes end de forrige måneder med min søn. Vi har nemlig været ramt af influenzaen, ham og jeg.. Ja, farmand kom heldigvis nogle dage efter, vi var ved at være på toppen... puha, aner ikke hvordan vi havde klaret den, men babyflue, kvindeflue OG MANDEFLUE. Det er som om det hele liiiiiige bliver den tand værre, når det er mænd. Der rømmes det mere, nogle har tendens til at hviske alt, bare lige så man er klar over, at den altså er gal. Der brynes måske lige den tand mere end vi andre kvindelige eksistenser gør, og suk... eii hvor er de bare gode til at sukke ( Kilde: samtlige kvinder i min omgangskreds!)


Vi klarede den, kom ovenpå lige efter nytår. Så skulle vi da starte på grød... Det skulle vi da, og det gik også fint egentlig. Han spiser ikke så meget, men det skal da nok komme. Derudover så kom der også en bissetand. Ja, hvad er det da også for et ord. Det er når man er blevet mor, så er en tand sku ikke bare en tand, nej så er det en bisse-tand.. hhmm but why?!?! Det kommer som skidt fra en spædkalv, de vendinger og leg med ord. Helt uden at tænke over det, sidder jeg grandalvorlig og snakker til min son, om hans nye BISSETAND...!            
Det var de to nye ting, men men men, der skal lige en 5 månedes vaccine ind over også. Hele to stik, et i hver lårbasse, som efterfølgende giver to hårde runde, ømme kugler, der hvor der er stukket. Om aftenen fik den bette feber, og sov faktisk ikke hele natten. To dage forinden det, havde han heller ikke sover så godt. Han græd som om han havde mareridt, og var svær at trøste, lige idet han blev taget op.  Vi havde undersøgt, om de kunne have mareridt i så tidlig en alder, og tog en nat hvor han puttede imellem os. Det gav os ikke mere søvn, måske lidt, men ikke nok til vi kunne sætte fingeren på, at det nok var det der havde været galt.

Så havde vi THE NIGHT.. natten der aldrig ville ende. Vores søn var så ked af det når han lå i vuggen, men vågnede glad og feststemt, når vi havde ham oppe. Til sidst, efter mange timers "jeg ved en lærkerede" og hvad eller man kunne finde på, så stod jeg op lidt i 6. Vi delte os op, således jeg havde tre timer og så kunne jeg sove, og så var det min kærestes tur. Sådan kørte vi til om aftenen. På et tidspunkt i et overlap, snakkede vi om, at vi måske skulle ha en time sammen til noget aftensmad, men nej..søvn/alenetid, blev lige vægtet højere end voksensnak over bordet under et måltid. Vi vidste godt det ikke kunne blive ved, og fik fat i vores dejlige sundhedsplejerske.
Hun bad os tjekke ørene først, og ellers vende tilbage.  Lægen blev kontaktet, og vi fik en tid samme dag.
Det var mellemørebetændelse.. MØB, har jeg set det forkortes på diverse sider om ørebørn, og øreditogdat.  Han er så begyndt på penicillin. Bivirkninge af denne, er som ved al anden penicillin, at det kan give mavekneb og dårlig mave.
Nu 2 dage senere, må jeg konstatere, som overskriften lyder, at den mandeinfluenza mænd erhverver sig, altså IKKE er medfødt. Min søn er så super glad, kærlig, legene, grinene, pludrende til trods for, og jeg remser op:  Start på grød, han har fået en tand, han har fået to stik ved lægen, der gav feber som bivirkning, og mellemørebetændelse..OG dårlig mave af bivirkningerne. Han klarer jeg også bedre, end hvad jeg ville ha gjort.

Hvor mon det går galt? Det er ikke til at vide, men uanset hvad, håber jeg, når lille Blobber bliver stor, og får sig denne forværring af influenzaen, at han har en kæreste, der trækker på smilebåndet, og nusser godt om ham... eller ringer efter hans mor! ;)