torsdag den 23. august 2012

Den med D-vitamin og Baby3i1eren!!

Godt så...
Så har man også set sin lille lækre skat i mega skrigehumør.. AV AV. Det er bestemt ikke " Jeg skal tisse"-skrig, eller " Gi mig så noget mad nuuuu"-skrig ej heller " Jeg har lavet så meget i min ble, nu gider jeg ikke ligge i det mere" - skrig.. Det er "Av for helvede, jeg har en prut på tværs"-skrig.. Og der er ikke noget at gøre...
Det er sku hårdt.. den bette fis har ikke skidt i flere dage, hvad gør man så?? Sundhedsplejersken i røret..." Det er helt normalt, der kan gå flere uger"!!!!!!!
Godt så...
Vi kom i tanke om at det mavehalløj startede, fra da vi huskede at gi ham de D-vitamindråber, sådan flere dage i træk!! Igen www.google.dk - min nye bedste ven.
Der var utallige artikler om lige præcis det emne. De fleste D-vitamindråber der sælges i Dk, er lavet på kokosolie, hvilket flere småbørns maver åbenbart ikke er så glade for. Efter en snak med sundhedsplejersken, fik vi anbefalet noget der hedder ACD-vitamin, der skulle være produceret på vand. Nu må vi se om det kan hjælpe.. Men undersøg det derude hvis du selv har en bette fis med mavekneb, det kan jo være det "bare" er de dråber.

Og så lige den med 3i1eren.
Min bette Blobber har fra starten haft meget lange negle, hvilket flere siger jeg bare skal nulre..! Det er jeg åbenbart ikke særlig god til, og de få negle jeg fik nulret kortere, ja de vokser altså bare hurtigt ud igen. Han var begyndt at kradse sig flere steder, og for nyligt lige ved øjet, hvilket han bare ikke synes var sjovt!! What to do..
En tur med kærlighedsvognen i Føtex, fandt jeg et baby-neglesæt, med bitte små bamser på og det hele og det røg i kurven. Idag skulle det så stå sin prøve. Vi havde total diskotek på puslebordet, og stemningen var super. Jeg startede med den længste, KLIP... ja han reagerede da, men jeg skyndte mig at fortsætte.. KLIP - og så sat han i et skrig.. ! Jeg havde sku klippet i min søns lillebitte finger..!!
Det mor gør er IKKE altid det rigtige. En lille bloddråbe piber frem fra neglen der sku er klippet helt i bund... stakkels dreng. Jeg får fundet vores plaster og en par kradsehandsker... billedet er sendt til faren med et undskyld..!! For fanden altså, min søns første ar.. lavet af moren!
Væk med det babysæt... det er nok til de bliver lidt ældre...
Så nu står den på... nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer nulrer .......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar