Jeg synes om...

Willy Breinholst

I lykkelige omstændigheder- på tomandshånd med mig og min vordende mor. 

Da min svigerforældre fandt ud af vi skulle ha en baby, fik vi straks denne bog. Faktisk var det en, de fik da de ventede min kæreste. Bogen " synes jeg godt om" fordi den er skrevet så sødt. Den omhandler den lille baby på forsiden, og hvordan den udvikler sig fra celle til færdig bebs.
Eksempel fra starten af bogen:

"Puh ha, sikken en ballade! Jo, forstår I, så snart det rygtedes , at nu skulle det være alvor med at få en til at flytte ind i den lille, handy 1-rums, fordi den nu havde stået ledig længe nok og fordi, de økonomiske omstændigheder efterhånden var sådan, at man godt kunne tillade sig at udleje den, så kan det nok være, der opstod interesse for sagen, vi var mindst tre-fire hundrede millioner potentielle lejere der maste sig frem for at komme først, der blev spændt ben og brugt albuer og alt muligt, men million efter million gik til grunde, og til sidst var der bare lille mig tilbage(...) "

Vi læste den højt sammen, det var så sjovt, specielt i starten hvor jeg specielt havde svært ved at fatte at der virkelig var en lille baby under udvikling :)
Senere i bogen:

"Ved I, hvad jeg tror? Jeg tror, jeg vil få en masse vrøvl med min mor, mens jeg skal være her. Man kan dårligt røre sig uden hun får kvalme, og så tuder hun, og så fem minutter efter danser hun måske rundt, og så kysser hun min far og si´r, hun er så lykkelig, og så får hun kvalme igen og så tuder hun igen og kan overhovedet ikke koncentrere sig om noget fornuftigt. Jeg synes, hun er meget uligevægtig, det synes jeg . Og helt uden grund for jeg sidder jo bare her og passer mit, og så kan hun også bare passe sit (...)

Det er en sød hyggelig bog, der kan få en til at trække på smilebåndet under graviditeten, og det trænger man til engang imellem, det gjorde jeg i hvert fald:)