Smertefri Fødsel..Ja tak!

Åh nej hahahaha...altså hihihihihi, nej ven du skal da ikke.. hahahahahahaha, du tror da vel ikke, at en fødsel kan blive... hehehahah SMERTEFRI! 

...................................................................................- JO!!!

Vi kvinder elsker at snakke om vores store dag, hvor vi fødte vores barn/børn. Det er da klart, det er et kæmpe stort øjeblik, og ikke mindst, en kæmpe præstation. Jeg var ret nervøs for min egen fødsel, altså ikke der hvor jeg selv blev født, det er fortrængt, heldigvis, men det at skulle føde mit barn. Jeg havde hørt historier fra veninder, kollegaer og bekendte, at det er den værste smerte EVER, er du gal det er ubeskriveligt, og man kan se på deres øjne, at de lige i de minutter næsten mærker smerten igen- men bare rolig, du har glemt den så snart barnet ligger på din mave.
Det er altså ret svært at forberede sig på... altså noget så sindsyg en smerte, man aldrig har følt før, og som folk ikke engang kan beskrive bare en lille smule...og så ender det i det største øjeblik i dit liv. To kæmpe store følelser, som bare er svær at forene oppe i knoppen, i hvert fald for mig.
Jeg forberedte mig til min fødsel, for mig er der ingen anden vej. Det kan man gøre på mange måder, jeg valgte Smertefri fødsel-Anja Bay metoden.

Ja, navnet gjorde også jeg først tænkte...er det muligt! - og folk sagde NEJ NEJ NEJ hahahah.. det bliver det altså ik!!  Jeg læste inden kurset alle de fødselsberetninger på hjemmesiden, og erfarede, at selvom kvinderne måske ikke havde oplevet, en fuldtsændig smertefri fødsel, var der alligevel ikke brugt de ord, som jeg tidligere havde fået printet ind... smertehelvede, den værste oplevelse, den sygeste smerte, troede jeg skulle dø, vil bestille kejsersnit næste gang, epiduralen er guds gave til kvinder osv osv...
Jeg var på en lyserød sky da jeg kom hjem fra første del af kurset.. DET GAV MENING. Jeg elsker ting der giver mening. Der var ingen hokus pokus, det er rent faktisk konkrete teknikker JEG skulle øve, og udføre under min fødsel...
Under førløbet hvor jeg gik til denne forberedelse, var der flere der rystede på hovedet af mig. Jeg kunne se i deres øjne at de tænkte... good luck with that!!!!
Det vigtigste var at jeg troede på det, øvede teknikkerne, og fik en FANTASTISK fødsel.( Ja, det skal printes i NEON, for det var det, og det er rigtigt BASTA!)
Jeg var i aktiv fødsel læææænge, og min sammentrækninger var lange, ofte uden pauser, men det var kontrolleret...af mig! Altså jeg havde styr på pisset. Når jeg fik en sammentrækning, lavede jeg min øvede Laboro vejrtrækning, og jeg knoklede der ud af. Jeg kunne mærke min krop arbejde, men jeg arbejdede med den, og oplevede ikke smerte. Kunne godt mærke der skete noget, men ikke AV for helvede smerte, men mere... PUHA hårdt arbejde, det niver da!
Hvis du overvejer det, så gør det! Og lad vær med at sidde og overveje med penge, hvis du har lyst og tror det er noget for dig, er alle pengene givet godt ud. Hvor meget køber vi ikke ellers inden vi skal gøre klar til at barnet komme til verden. Ting der i og for sig er så ligegyldige, men som hurtigt trækker flere tusinde kroner op af foret. Og spørg din partner om ikke i kan splejse... Her hjemme kom det helt af sig selv. Han ville gerne investere i, at han ikke skulle se hans kæreste forpint, og i hendes værste oplevelse i sit liv, dog med godt resultat. Det var alle pengene værd.

Jeg synes det er så ærgeligt, at der en en kultur om at overgå hinandens skrækkelige fødselsberetninger. Det er status at man har overlevet mest muligt forpinthed og smertehelvede. Folk fortæller med stolthed i stemmen, hvor meget de var i smerte og næsten ikke kunne holde det ud, gik i stykker osv. Jeg tror det er for at bearbejde den smerte, og det skal man også, men ville den ikke komme sig hurtigere med ærlighed... FUUUCK det var hårdt, jeg er bare overasket over det gjorde så ondt. Jeg synes det var svært bagefter osv. for de følelser kommer jo så snart man så spørger ind.
Men man kan også bare sige, fred være med de historier, for de bliver ved, men så gør venligst plads til de gode historier også. Vi kvinder er sku lige meget værd, om man oplever sin fødsel som FANTASTISK det hele, eller om man oplever det som DET VILDESTE SMERTE HELVEDE men med FANTASTISK afslutning.
Tro på kvinder, der har haft overskud, kontrol, smil, kick under fødslen, og hvis du ærger dig over det ikke var din fødsel, så spørg ind til hvad hun gjorde, og forbered dig næste gang.
Fødslen fortjener at blive øvet til.. vi skal gøre os umage, lige som så mange andre præstationer vi gør, og også forbereder os til.


Tjek mere på www.smertefrifødsel.dk

Tror jeg har trykket trykknap låse 1000.000 gange efter jeg blev mor! Og kan nu folde en brugt ble sammen så den fylder meeget lidt, og ligger pænt i spanden... OG havregrød og ærtepure, kan være en god peel-off maske, hvis man ikke lige er opmærksom på at få det fjernet, efter barnets klør fem har smurt det ud i ens ansigt!

Mande-influenza er IKKE noget de er født med!

Deeet er så lige før, at jeg ikke ved, hvad jeg selv hedder, hvor jeg bor, eller om jeg taler dansk. Det gør jeg nemlig ikke rent grammatisk... jeg er RAMT... Jeg er søvnberøvet!

 

Selvfølgelig er det så nu, jeg skal lave et blogindlæg. Det er det da...Lige når jeg allermest består af et slaraffenland for mine hjerneceller, der cykler rundt oppe i hovedet, og fandeme ikke ved hvilken del af hjernen de hører hjemme i. Ja, det er det.
Jeg bliver nødt til at skrive nu, for hvem ved om tiden kommer tilbage, hvor jeg sætter mig og er klar i hovedet..  Jeg er blevet god til at danne sætninger, der ingen mening giver overhovedet.. men nu prøver jeg:)

Den sidste måned har været meget anderledes end de forrige måneder med min søn. Vi har nemlig været ramt af influenzaen, ham og jeg.. Ja, farmand kom heldigvis nogle dage efter, vi var ved at være på toppen... puha, aner ikke hvordan vi havde klaret den, men babyflue, kvindeflue OG MANDEFLUE. Det er som om det hele liiiiiige bliver den tand værre, når det er mænd. Der rømmes det mere, nogle har tendens til at hviske alt, bare lige så man er klar over, at den altså er gal. Der brynes måske lige den tand mere end vi andre kvindelige eksistenser gør, og suk... eii hvor er de bare gode til at sukke ( Kilde: samtlige kvinder i min omgangskreds!)

Vi klarede den, kom ovenpå lige efter nytår. Så skulle vi da starte på grød... Det skulle vi da, og det gik også fint egentlig. Han spiser ikke så meget, men det skal da nok komme. Derudover så kom der også en bissetand. Ja, hvad er det da også for et ord. Det er når man er blevet mor, så er en tand sku ikke bare en tand, nej så er det en bisse-tand.. hhmm but why?!?! Det kommer som skidt fra en spædkalv, de vendinger og leg med ord. Helt uden at tænke over det, sidder jeg grandalvorlig og snakker til min son, om hans nye BISSETAND...!            
Det var de to nye ting, men men men, der skal lige en 5 månedes vaccine ind over også. Hele to stik, et i hver lårbasse, som efterfølgende giver to hårde runde, ømme kugler, der hvor der er stukket. Om aftenen fik den bette feber, og sov faktisk ikke hele natten. To dage forinden det, havde han heller ikke sover så godt. Han græd som om han havde mareridt, og var svær at trøste, lige idet han blev taget op.  Vi havde undersøgt, om de kunne have mareridt i så tidlig en alder, og tog en nat hvor han puttede imellem os. Det gav os ikke mere søvn, måske lidt, men ikke nok til vi kunne sætte fingeren på, at det nok var det der havde været galt.

Så havde vi THE NIGHT.. natten der aldrig ville ende. Vores søn var så ked af det når han lå i vuggen, men vågnede glad og feststemt, når vi havde ham oppe. Til sidst, efter mange timers "jeg ved en lærkerede" og hvad eller man kunne finde på, så stod jeg op lidt i 6. Vi delte os op, således jeg havde tre timer og så kunne jeg sove, og så var det min kærestes tur. Sådan kørte vi til om aftenen. På et tidspunkt i et overlap, snakkede vi om, at vi måske skulle ha en time sammen til noget aftensmad, men nej..søvn/alenetid, blev lige vægtet højere end voksensnak over bordet under et måltid. Vi vidste godt det ikke kunne blive ved, og fik fat i vores dejlige sundhedsplejerske.
Hun bad os tjekke ørene først, og ellers vende tilbage.  Lægen blev kontaktet, og vi fik en tid samme dag.
Det var mellemørebetændelse.. MØB, har jeg set det forkortes på diverse sider om ørebørn, og øreditogdat.  Han er så begyndt på penicillin. Bivirkninge af denne, er som ved al anden penicillin, at det kan give mavekneb og dårlig mave.
Nu 2 dage senere, må jeg konstatere, som overskriften lyder, at den mandeinfluenza mænd erhverver sig, altså IKKE er medfødt. Min søn er så super glad, kærlig, legene, grinene, pludrende til trods for, og jeg remser op:  Start på grød, han har fået en tand, han har fået to stik ved lægen, der gav feber som bivirkning, og mellemørebetændelse..OG dårlig mave af bivirkningerne. Han klarer jeg også bedre, end hvad jeg ville ha gjort.

Hvor mon det går galt? Det er ikke til at vide, men uanset hvad, håber jeg, når lille Blobber bliver stor, og får sig denne forværring af influenzaen, at han har en kæreste, der trækker på smilebåndet, og nusser godt om ham... eller ringer efter hans mor! ;)

Det sørme.. Det sandt ..Decembeeer.....

.... Og her er ikke engang en nisse at finde i rodet! 

 

SÅ er det 1. december og ... det kan man så ikke se nogen som helst steder her i vores lejlighed. Nææ, ikke engang et bette lys er fundet frem, ej heller en lille bitte kravlenisse... Hvad sker der!!! Jeg har jo snakket så længe om det... hvornår må man begynde... Aarrhh, nu venter jeg, man skal jo heller ikke blive træt af det.. FEDT! Nu sidder jeg så her UDEN en skid! Hvad sker der for det.. Det er nu man har 24 dage til at skabe traditioner, og finde frem det gamle julepynt og tænde lys, og adventskrans..ikke her hjemme..(endnu)

Hvorfor så ik.... Jo, det er såmænd fordi, hvis jeg hentede julekassen..nerne,  så skulle der jo også gerne være plads til det. Hvis vi pyntede nu, ville det blive en seriøs stresset ting, når vi så skulle lede efter den engel, eller nissemand vi gerne ville vise vores søn... hvor fanden var det nu lige den stod.. nåå ja, under stakken med stofbleer var der en, og liiii der imellem frugtskålen og brystpumpen, der står stakken med bøger fra børnebogklubben som vi aldrig får afmeldt,  der BAGVED,  dér er den lille søde nisse der sidder på bukken af strå... Neeii ja hvor hyggeligt!!

Jeg synes det er så hyggeligt og smukt når jeg ser billeder på facebook af mine veninders stuer, der har pyntet med små julenips omkring stearinlysene, og lyskæderne der er "tilfældigt" lagt i en lille kurv, hvor der i hanken hænger en smuk engel i en snor af bast..og den hyggelige juledekoration med sølvkugler der omkredser det store smukke hvide kalenderlys... Den patriotiske ranke med dannebrog i uld der hænger over de smukke møbler og og og... en kurv med 24 kalenderpakker, pakket ind i det samme papir i en smuk kurv med gran. WOW
Problemet er, at lige meget hvor hyggeligt og smukt og misundelig jeg bliver, så kan jeg ikke finde ud af det. Jeg er bare ikke klar til at smide mine juleting ud fordi de er julede...altså I ved.. med nisser...de der røde med huerne....og min mærkelige julegriseflaske (den med det lyserøde garn, viklet om en flaske, der så er lagt ned, og har fået sat ben på, og små perleøjne, og øre af lyserødt filt)  -  mit glas med syltede nissenumser, mine egne kreationer, blandt andet den nisse jeg fik da jeg gik i børnehave...den dag jeg måtte få en gave med hjem.. den 18. december. Den nisse med nr 18-har jeg stadig OG JEG ELSKER DET.

ALTSÅ problemet er, at al min julepynt passer altså ikke sammen, så herhjemme vil min stakkels søn måske gå i julechok og ha brug for mange flere powernaps bare for at bearbejde de indtryk han har fra legetæppet ind til puslebordet...hhmm hvilket måske ville være fint nok egentlig..
Vil da også lige påpege, at UDOVER de mange forskellige farver mit julepynt har, ja så er der jo allerede nu et hav af orange, gule, røde og grønne farver i hele stuen i form af legetæpper både til at lege på ryggen og det andet til at lege på maven, legetøj, bøger, Kaj&Andrea og utallige Lamaze-legestykker som altså ikke er designet til et Feng Shui-hjem.

Jeg sidder altså med en dårlig samvittighed over, at jeg endnu ikke har forvandlet vores hjem til et Søstrene Grene helvede med utallige farver, nisser, dansende julemand der taber bukserne og ikke mindst mine syltede nissenumser på glas...  måske er det i år jeg skal prøve den ensfarvet smukke rolige jul.  ELLER.....måske skal jeg bare indse at jeg elsker mine nisser og ikke mindst de minder hver ting der kommer frem af kassen, genkalder.... ja fandme ja...

Nu børste mine tænder mens jeg kigger rundt i stuen ...i morgen bliver den pyntet helt så Gertrud Sand bliver misundelig :)

Åhh for den da... skal huske misteltenen... TÆNK alle de mysser jeg får.. Ihhh det bliver hyggeligt...
.... "A Står under a mistelten"....   :D

Merry Christmaaaas  :)

Så gik der tid med det...

... Vi fik noget at bruge tiden til  ... I den grad...

Har jeg mon nogle " Followers" som det hedder.. ja, det ved jeg ikke, men jeg vil i hvert fald undskylde, hvis der skulle være nogen der har fulgt min blog. Den sløve padde her, har ikke skrevet i en måned snart.. hvorfor...???

- Overproducering af mælk
- Tigerspring
- En dejlig dreng med rød numse.. AV AV
- En dreng hvis afføringskvote steg med 300% grundet det såkaldte " Tigerspring"
- Mit overskud ikke eksisterende grundet de 400 bleskift, med grøn surprise om dagen, grundet "tigerspringet"
- En mor og far, der ikke har kærestet meget grundet begges inddragen i den mange surprisebleskift, og efterfølgende trang til bad, intetanende realityserier eller computerspil
- Barnedåbsforberedelser
- Madlavning og heraf koordinering til barnedåben
- Skrive vores guldklump op til en integreret vuggestue og børnehave( dette tog laaang tid)
 - Udfylde barselsskema.. Ja, det skulle afleveres indenfor de første 8 uger.. meeeen det er jo heller ikke så meget over deadline.. det SKAl jeg imorgen! 
 - Finde sted, til barndåben
- Finde ud af hvordan folk skal sidde til barnedåben
- På besøg i præsteboligen
- Pynte op, og selvfølgelig lave alle bordkort i HAMA perler.. 
- Mødregruppemøder ( selvom det er hyggeligt)
- De ekstra kilo skal jo også ha lidt opmærksomhed i Fitnesscenteret
- Dåbsdagen, Feeeeeed dag mega dejlig afslappende, med alle de mennesker vi holder af omkring os
- Restituering ovenpå dåbsfesten
- En familiedag hvor der gåes tur med kærlighedsvognen og puster ud ovenpå den store dag
- Hyggetid med hunden, hvis nussen var bragt i minus efter alt det barnedåbshalløj

-Ja.....   NU er det så tid til alle de andre overspringshandlinger, der får mor her til at slappe helt af, og kan kigge på opvask og nullermænd og kvinder i hjørnerne og tænke.. det må vente ...jeg blogger..

Og lige det med Tigerspringet.. det er nu nok ikke alle, der lige ved hvad jeg mener med det...måske gør alle der er mødre, men det er term som bruges, når børn laver mælkeproduktionen om, til det de har brug får, når de er 3 mdr. Dette satte så min mælkeproduktion i vejret, som så gjorde hans afførring gik fra hver 6.dag til minimum 6 gange om dagen.. Hallelujah, hvor blev vi seje til at tolerere lort op til albuerne og fedte med vådservietter imellem vores søns bittesmå buttede tæer, efter han med hvin og glade hyl, satte klør tæer liiige ned i den åbne ble... Jooo det var en hård tid..
Nu har han reguleret mælken, så det hele er mere normalt igen....hvilken fantastisk ammeteknik.. VILDT hvordan det hele hænger sammen, og går naturens gang.

Men det var lige for at få  hul på bylden, nu vil jeg igen forsøge at skrive et par gange om ugen.. followers eller ej :D

Ps:
Må lige gi et super tip jeg fandt i forbindelse med menuen til dåben:
Omeletmuffins:

Til ca 16 muffins forme
10 æg
2 snackpeber
en pakke bacon i tern.
mælk salt og peber

Æg og mælk piskes sammen med salt og peber
Snackpeberne skæres i tern
Baconen steges.

Æggemassen hældes i muffinsformene ca halvdelen af formen dækkes ( kan klart anbefale IKEA´s)  Herefter drysses nogle stykker peber i hver og bacon.
Ind i en forvarmet ovn på 200 g i 20-25min.

MUMS
Jeg frøs dem ned efter de var nedkølet, og tog dem op aftenen før de skulle bruges, og varmede dem ved svag varme på selve dagen... Det var lige et bette husmodertip

Fornuftigheds-genet der blev væk i veerne

Jeg googlede "mum" og fik dette billede, der reklamerede for Super Mum... Hvorfor er det det billede man har sat på som Super Mum.. hvorfor er det ikke et billede af en mor der ligger med fødderne oppe på sofaen med sit barn på maven, og tøjvask der bugner og ovnen urengjort??!?

Det er altså ikke nemt at nå det hele...

Jeg har så mange begyndte blogindlæg, som aldrig når at blive færdige. Jeg vil så gerne, men er pt inde i en tids-forsøgs-prioritering, hvor jeg gerne vil ALT, når jeg har hænderne fri og Blobber sover. En masse ting jeg gerne vil, men ikke mindst en masse ting jeg SKAL. Med SKAL mener jeg bestemt ikke at lejligheden skal shine, rengøring, oprydning mm... nej, det er ting der virkelig SKAL gøres! Ofte tror jeg, den ene part i et forhold, er den der har styr på de fornuftige ting, og kan hjælpe den anden med også at få det, det er der bare ikke i vores. Mange gange tror jeg det er kvinderne i et forhold. Det har aldrig været mig, og er det heller ikke nu. Jeg vil enormt gerne være det, men jeg har det bare ikke i mig. Jeg havde dog en forestilling med at den del af mig ville komme når jeg blev mor...
Jeg er bare ved at gå i panik, for det gen kom ikke til mig under min fødsel.. jeg tror der er noget der mangler at blive udløst.. fornuftighedsgenet, genet der husker at gøre de vigtige SKAL ting fordi hvis ikke så kan det konsekvenser.

En mor der husker at betale en regning fra sin søns bogklub, for Månedens bog som der ikke var blevet afmeldt i tide, så ikke han bliver smidt ud og ikke kan være medlem længere( fik det dog fikset med en opringning med ammehjerne-undskyldning).. en mor der har helt styr på det med dåben og ikke laver stavefejl i de pissedyre invitationer, lavet online på ammehjerne. Moren som husker at kontakte præsten for at få styr på de praktiske ting ift dåben.. en der ved, hvad man skal snakke med den præst om, og ikke går i panik over om hun nu bliver udspurgt om af bibelhistorier, for dem kan hun ikke.... Der var den med Adam og Eva, og noget med en fisk der spiste en bror eller hvad ?? - noget med en der går på vandet, en anden der deler vandet og.... de 11...12 diciple hvoraf Judas forråder Jesus..      Jeg vil gerne ha min søn døbt og jeg er medlem af folkekirken af flere årsager (såsom traditioner og tryghed) men jeg kan altså ikke min bibel... Det er nok med stort B.. Bibel!   Hvilke sange vil man gerne ha der skal synges til denne dåb?? What do I know. Da jeg så går til min kære mormor for at høre, hvilke sange der synges til en dåb..  (så kan jeg i det mindste fyre salmer af ved samtalen) - ja, så siger hun bare at det har præsten styr på... De havde selvfølgelig ikke det valg den gang, håber heller ikke han giver mig det, men har bare hørt flere der er blevet spurgt... Jeg kender julesangene i salmebogen, mon November for tidlig til "Det kimer nu??"

Hhmmm.. genet jeg så mangler, havde vel også styr på en dåbskjole, madplan, bordplan mm...
Jeg er bare en roderøv, og jeg får ikke altid pakket mine tasker ud når jeg kommer hjem, eller sat dagcremen på plads efter brug, selvom det ville ta 10 sek. Jeg får ikke altid redt sengen, tørt fodlister af, sorteret mit tøj i sommer/vinter ( har ikke engang fået pakket ventetøjet ned) -få sat mine vigtige papirer i systemmapper, men labels og oversigt.. jeg kunne blive ved. Men jeg havde sku troet at det var en bonus der fulgte med mor-rollen.. Det gen fik jeg bare ik...

Jeg har da heldigvis fundet ud af, at jeg ellers har styr på ting når det kommer til min dejlig bette prut. Jeg er god til at huske alle hans ting, når vi skal ud af huset og pakker gerne for meget stimulerende legetøj, body´er, bleer mm end nødvendigt. Eksempelvis har vi lige taget turen til Sjælland, for at ses med min bror og hans familie. Den første lange tur og overnatning ude.. Jeg husker ALT til ham, og får en opringning en times kørsel hjemmefra, at jeg havde glemt min egen taske.. FEDT.
Ikke nok med jeg så havde glemt min taske og måtte klare overnatningen med det jeg havde, ja, så det jeg havde på var en Onepiece, som jeg eeelsker, men normalt ikke færdes ude i mm. jeg er ude med hunden, eller bare har hyggedag. Nu var det så den med mig på tur. Min svigerinde er noget mindre end mig, så kunne ikke låne noget, men havde jeg nu bare haft et par jeans og en trøje så kunne jeg jå bare ha lånt en overdel, men neej jeg var da kommet afsted i mit teenageoutfit nr. ONE.. min onepiece. Heller ikke særlig mor-agtigt.

Jeg må bare indfinde mig med, at det gen ikke kom til mig som gave efter en 23 timers fødsel, men at jeg selv må finde det frem, og leve med at jeg nok bare af natur, ikke er den klassiske fornuftige type... Det går sku os nok det hele alligevel, det vigtigste er at min skønne søn og dejlige kæreste får en masse nysser, kram og kærlighed.. det ved jeg jeg kan- så ski hul i fodlister, rengjorte ovne og opredt seng:D
Nedenstående et billede der kan symbolisere min, til tider ammehjerne ...

Mødregruppe

En gruppe nybagtemødre, man ikke kender- er det DEM man skal vende sine personlige bekymringer med??

- Det gav for mig ingen mening, men mærkeligt nok sker der noget når man møder andre på samme sted, med samme bekymringer.. Det er helt naturligt det er dem:)

Da jeg var gravid, gruede jeg en lille smule for det med mødregruppe. Jeg kunne ikke forestille mig selv i et forum hvor alt kun handlede om børn... Mit liv skulle jo netop ikke kun handle om børn, men også gerne være med indhold af min brede vifte af andre aktiviteter og hobbyer som jeg elsker.  Jeg havde svært ved tanken om at skulle være sammen med andre kvinder, jeg ikke kendte...
Jeg havde hørt om mange arketyper, få beskrevet her:

- Hende der ved ALT fordi hun abonnerer på Vi med Børn, Vores Børn, Os med Børn, Børnebladet, De kendtes børn, samt www-siderne Minmave, Altombørn, baby.dk ,Libero, Pampers hids dig op og kom her ned.. (hvad er det egentlig lige for et udtryk) Hun har de sidste 5 års udgaver af Politikkens babybog, for der er fatale ændringer fra år til år. Denne viden har hun mere end travlt med  at videregive, så resten af mødregruppen sidder og kigger på deres børn og føler sig helt grøn og på rulleskøjter.

- Hende der den unge unge mor med dobbeltnavn, der mest af alt skylder skylden for alt, på alle andre omkring sig, selv selve graviditeten som jo var kommunens skyld, fordi de sendte så mange breve så hun glemte sin p-piller( ja den er jo helt autentisk, fra DUM, kanal5)

- Hende der den ypperperfekte der udover at vide alt bare er super sød, skøn mor, perfekt lille unge, mega overskud, skinnende hjem, sylter egne rødbeder og asier, har fået sin krop tilbage få uger efter fødslen trods det hun æder 5 yankeebar på vej hjem fra FAKTA. Bare hende som man bare ikke kan fatte er rigtig..

- Hende der brokker sig over ALT, og som gør alt for at skabe splitting i gruppen. Brokker sig over folk der ikke er der, men når de sidder der, fedter hun værre end Oma-magarine ( lad det boble boble boble.. ) 
Jeg kunne blive ved..... ( eksemplerne er sat på spidsen, men udspringer fra autentiske historier)

....................... og så var det dem man skulle vende frustrationer om ammeindlæg, hæmorider og brystspændinger?!?
Konceptet Mødregruppe, er nu engang super fedt,  for så kan ens veninder, uden børn blive fri for det..

Mit første møde fik jeg aldrig skrevet så meget om,da det faldt sammen med dagen hvor prinsen var syg. Vi mødtes i sidste uge sammen med sundhedsplejersken, og jeg var meget spændt. Ved egentlig ikke hvor alle mine fordomme kom fra, for havde jo aldrig prøvet det før... tror måske bare jeg var nervøs for om man skulle sidde og diskuterer hvordan man bedst selv kværner det økologiske biodynamiske mel, som man selvfølgelig kun kan benytte til grovbollerne, man helst skulle se så tilpas kedelig ud man kunne, så man ikke udstrålte en der kunne finde på at benytte make-up eller ligende, samtidig med man ammer... Jeg var nok nervøs for, at mit billede af "det at være mor", skulle sættes på en prøve, for jeg er tilhænger af den "sunde fornuft" og håber aldrig, at bliver smittet af alle de restriktioner og urimelige forventninger fra samfundet til den gode mor.

Allerede efter første møde, havde jeg fået manet mine fordomme til jorden. Det var fra starten en meget ærlig gruppe, der spurgte løs til sundhedsplejersken, og fik vendt hvordan man havde det når ens barn bare skriger, og samtidig fik oplevet at man var i et forum, hvor babygråd ikke forstyrrede, fik samtalens lydnivEAU OP, eller helt stoppede samtalen      (-scchh)                 -indtil babyen var stoppet, men istedet blev der snakket med den samme ro, for alle vidste godt hvordan det var.

Idag var så første gang vi var samlet. Det var hyggeligt, og en dejlig afslappet stemning. Vi kom hurtigt ind på alle de forventninger der er, og alle de restriktioner...hvor var det dejligt. Jeg fik endda pippet om det med hårfarning, som jeg VIRKELIG trænger til. Det blev mødt med forståelse og flere ligende emner kom op. Det var dejligt.
Sundhedsplejersken nævnte nogle ting for os ved det første møde, blandt andet omkring konkurrence...hun fortalte, hun ofte havde snakket med mødre, der oplevede stor konkurrence i deres mødregruppe; hvem kunne gå først, hvem sov igennem først.. osv Personligt håber jeg ikke det afskrækker min mødregruppe fra at fortælle når de når bestemte "mål" med deres skønne unger, for hvis jeg ikke selv er nået der endnu, ja, så kan det jo være man kunne få nogle råd og fif til hvordan man kommer der til. 
Derudover blev der aftalt, at den der lagde hus til, ikke skulle stå for forplejning. Jeg synes det var helt fair, men også lidt ærgeligt, kan da sagtens forstå hvorfor, men ville ønske og håber med tiden at man i gruppen bliver så trygge ved hinanden, at man godt kan accepterer menuen er ostehapser og mariekiks den ene gang og cupcakes med lækre toppings den anden. Her hjemme kunne begge scenarier nemlig sagtens være aktuelt...

De virker som super skønne tøser og tilpas forskellige så ikke det bliver kedeligt:D Jeg trækker mine fordomme tilbage og jeg bliver helt sikkert glad for min mødregruppe. Ser frem til at lære dem bedre at kende, og følge deres skønne ungers udvikling:)

Den første sygedag...

Min lille prins er syg...

 

Puha, det må jeg sige. Det er jeg bestemt IKKE rustet til. I går skulle faderen på job for første gang efter en dejlig lang barsel sammen med os. Jeg var egentlig ikke nervøs, havde en dejlig dag. Jeg mødte min mødregruppe for første gang, hvilket var helt okay, selvom jeg havde været spændt på det. Om aftenen var min lille prins meget træt, og han blev mere og mere sløv.. Han blev også meget klam, og der må jeg sige google ikke var min ven- det kan man ikke google.. Så får man istedet feeds som " klamme billeder på cigaretpakker" " hans baby var klam" osv.   ikke noget der hjælper en mor der febrilsk prøver, at finde frem til hvorfor hendes søn ikke er som han plejer.
Han blev mere bleg og blev rød under øjnene... havde flere gange ringet til faren på job, som gjorde alt hvad han kunne via telefonen" Tænk på han bare gerne vil være ved sin mor, du er så sej skat " Det hjalp! Der er ikke andet for end at bevare roen og give ham det han vil ha.  Jo længere vi kom ud på natten, des mere usikker blev jeg bare, synes sku det var lidt uhyggeligt at være alene med min nyskabte pus, uden at vide noget som helst om noget.. vagtlægen..! Heldigvis fik jeg fat i en utrolig rar mand, som sagtens kunne forstå min bekymring. Det var dejligt, for har desværre haft nogle tilfælde med de vagtlæger, hvor jeg har følt mig som en hypokonder, ja dette selvom jeg faktisk havde en salmonellaforgiftning! Men han var sød, og meget beroligende, og vi aftalte jeg kunne ringe igen hvis feberen steg.
Det gjorde den heldigvis ikke, men der var nu 6 timer til farmand ville træde ind af døren, og det var da pænt uoverskueligt. Min veninde havde tidligere på aften sagt, at jeg endelig bare skulle ringe hvis det var, så kom hun, hun bor ret tæt på.. Men det gør man jo bare ikke..Efter flere overtalelses-strategier, så blev enig med mig selv om, at det jeg altså.
Kl 3.00 ringede jeg og som den fantastiske veninde hun er, skulle der ikke nogen forklaring til, hun var på vej. Ligeså snart hun nærmest var trådt ind af døren, slappede min lille Blobber meget mere af. Han har da helt sikkert kunne mærke, at hans mor var et stort nervvrag. Han lå skiftevis ved os og der blev sludret om fyre, dates, mode, træning, og grint en masse.. Den uhyggelige nat, var nu blevet til en enorm hyggelig nat, til trods for prinsen stadig var sløj. Timer senere og 3 kæmpe bomber i bleen, fik vi faktisk smil på puslebordet.. Det var fantastisk.
Hun blev til kl 7!!! Det var så sødt, nu var der kun få timer til min dejlige kæreste kom hjem til os. I mellemtiden havde jeg skrevet sammen med min søster. Hun kunne sagtens forstå jeg havde været bange, og næste gang skulle jeg endelig bare ringe til moster, så kom hun!! Hvor er det sku da fantastisk. Jeg er ikke pylleret, folk forstår rent faktisk at man bliver bange.. Min søster bor altså 20kilometer væk, og har selv tre dejlige unger- det gjorde lillesøster glad.

Nu sidder han slynget her foran mig, og er helt rolig( igen en fantastisk ting den slynge...) Han er ikke helt frisk, men moren er meget mere rolig. Nu skal der bare hygges, puttes , nysses og slynges til den store guldmedalje, indtil han bliver helt frisk igen.